Jubilæums magasin 84sider - Side 25



25
Johannes Jørgensen i gang med gulvvask 1987
Tarup Center i en 151 m2 stor villa, som den usædvanligt
ngersnilde Johannes Jørgensen selv har bygget fra sokkel
til tagryg.
- Heldigvis fik centret relativt hurtigt tilknyttet et vagtselskab - og
da man i 1972 fordoblede centrets indendørsareal var det også
en stor gevinst for mig, at jeg med Per Kjerulf-Andersens ansættelse fik en assistent.
Desuden betød oliekrisen i 1973, at lukketiden blev rykket frem til klokken 20 og lidt efter lidt blev også centrets
maskinpark forbedret markant. Arbejdsforholdene blev
forbedret mærkbart.
- Det kan lyde som en bagatel, men det var en virkelig stor
hjælp, da Tarup Center blev udstyret med vindfang i stedet for
de oprindelige dobbeltdøre, forklarer Johannes Jørgensen,
- En dør åbner jo hver gang, nogen skal enten ind eller ud - så
den er praktisk taget aldrig lukket. Det betyder, at der flyver alverdens ting ind i centret, og det er især synligt om vinteren, hvor
der kommer meget sne igennem.
Sneen slap Johannes Jørgensen dog ikke for under nogen
omstændigheder. Både p-pladser og andre udearealer skulle
ryddes, og cirka to kilometer fortov saltes. Ofte flere gange
på en hård vinterdag.
Derudover blev friskluftanlægget på taget renset, træer
beskåret, afløb renset, ind- og udlevering af nøgler registreret - listen over daglige gøremål var lang og varieret og som
ejendomsinspektør i Tarup Center krævede minimum syvotte kilometer til fods hver dag, at formen var i orden.
Det flotte arbejde fortsætter
Efter 27 år i tjenesten var det dog ikke vabler på fødderne,
der k den dengang 63-årige Johannes Jørgensen til at
trække sig fra jobbet i 1996. Et dårligt knæ voldte så mange
problemer, at aktivitetsniveauet blev begrænset - men Tarup
Centers bestyrelse k dog, i en overgangsperiode, overtalt
sin dyrebare medarbejder til at overgå til en slags konsulentvirksomhed.
- I starten var det at holde op, lidt som at være på ferie, husker
Johannes Jørgensen, - Man gik uvilkårligt derhjemme og
ventede på, at ferien skulle nå til sin sidste dag. Det var virkelig
specielt at bo så tæt på, som jeg nu engang gør.
- Når man så gik over i centret, var det en tidsrøver af format.
Det var næsten umuligt at gå mere end ti meter af gangen, før
der var en, der ville snakke. Så jeg holdt mig faktisk væk et års
tid - i grove træk.
Naturligvis blev der tid til andre gøremål såsom slægtsforskning
og utallige cykelture, og desuden spadserer Johannes Jørgensen
ofte over Rugvang for at aflægge Tarup Center et besøg.
Her kan han med slet skjult tilfredshed konstatere, at centrets
nuværende mangeårige inspektør, Peter Hassl, og hans
assistent Jan O. Madsen har formået at løfte den tunge arv,
det er at holde samme høje standard, som Johannes Jørgensen
selv introducerede for præcis 50 år siden.
Og det, selvom opgaverne så langt fra er blevet færre og
den tekniske udvikling har medført, at der skal en tæt styring
til for at få den daglige drift til at fungere optimalt.
I dag har Peter Hassl og Jan O. Madsen blandt andre komplicerede opgaver ansvaret for centrets overvågningssystem
samt for det CTS-system, der sikrer, at vand-, strøm-, varme- og ventilationsforbruget virker, samt at der er temperaturstyring i de enkelte butikker.
Alt dette mens centret løbende bliver optimalt vedligeholdt både ude og inde og en opgraderet og tidssvarende
vagtordning sikrer, at Tarup Centers besøgende kan få den
bedst tænkelige indkøbsoplevelse.





Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Supporteret af Paperturn e-magasin system
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm