Jubilæums magasin 84sider - Side 38



38
Langøre elsker, når glade
børn krammer
Der er altid kærlig kontakt mellem Langøre og Tarup Centers yngste gæster, når den venlige
kanin bevæger sig rundt blandt centrets handlende.
- Jeg elsker, når børnene er rigtigt glade og energiske. Når de
giver deres følelser frit løb og kommer hen og krammer mig.
I re år har kunderne i Tarup Center med jævne mellemrum
haft mulighed for at støde ind i kaninen Langøre, når de har
handlet i centret. Og siden september 2016 har det næsten
altid været den nu 17-årige Tobias Jensen, der har sørget for,
at maskotten i det hele taget bevæger sig.
- At være inde i Langøre er det bedste fritidsjob, jeg overhovedet
kan tænke mig, siger Tobias, der til daglig går i 1. G på Tietgens HHX uddannelse. - Jeg er med til at gøre børnene glade,
og der er faktisk kun positive og dejlige oplevelser forbundet
med at være maskot i Tarup Center.
Engang imellem har den 187 centimeter høje Tobias dog
udfordringer i forhold til både at se og høre alt, hvad der
foregår omkring ham.
- Jeg kigger jo ud af kaninens mund, og det betyder, at jeg udelukkende kan se lige ud. Så det er da sket, at jeg helt uforvarende
er kommet til at bumpe ind i børn, som jeg ganske enkelt ikke
har set, fortæller Tobias. - Desuden kan det ind imellem også
være svært at høre alt, hvad der foregår. På trods af at
mine ører jo i sagens natur er længere
end de flestes.
Faktisk var det Tarup Centers
kunder, der for snart re et halvt
år siden ved en regulær afstemning
foretrak navnet ’Langøre’ frem for de to øvrige muligheder ’Ninus’ og ’Hopper’.
- Jeg kan slet ikke forestille mig et andet navn end Langøre,
siger Tobias, der selv har boet i Tarup hele sit liv og altid er
kommet meget i centret. - Og jeg kan heller ikke rigtigt se for
mig, hvis Langøre på et tidspunkt skulle få en kone, for så var vi
jo to maskotter. Lige nu er han også kun fire år gammel, så mon
ikke Langøre forbliver single et stykke tid endnu.
Trods sin unge alder har Langøre faktisk opnået en hel del allerede. Eksempelvis har han sin helt egen Langøre-sang, som
ofte kan høres i Tarup Center.
I forbindelse med Tarup Centers 50 års jubilæum vil Bæks
Konditori lancere en vaskeægte ’Langøre-kage’, som både
børn og voksne kan glæde sig til. Den kan købes for første
gang til Langøres fødselsdag i februar 2019.





Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Supporteret af Paperturn e-magasin system
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm