maria projektet hanne lise thomsen 2022 bladrebog - Flipbook - Side 118
men sandheden er, at der faktisk ikke findes et
eneste. Jeg valgte derfor indledningsvis at begive mig ud i Skid Rows gader, hvor jeg foretog en
rundspørge blandt gadens mænd og kvinder for
at høre, hvad de følte de manglede adgang til i
deres dagligdag. Med dette input påbegyndte jeg
etableringsprocessen, hvor jeg trak på alt det
bedste fra Mændenes Hjems mange tilbud. Min
intention var at skabe et rum, som visuelt og
auditivt kunne fremkalde ro i sjælen og give
gæsterne en mulighed for et kort lille pusterum
væk fra gadens stress og jag. Jeg fokuserede på
at forene funktionalitet med æstetik på en sådan
måde, at det ikke fik det samme kliniske udtryk,
som typisk kendetegner de tilbud, der findes for
hjemløse i Skid Row. I stedet ønskede jeg at
skabe en slags farverig dagligstue med planter,
kunst på væggene (lavet af gæsterne) og bøger
m.m. Der var meget at tage højde for, og alt blev
konstrueret på en måde, så det ikke kunne stjæles eller kastes med. Ikke mindst krævede det
også, at personalet blev grundigt instrueret i,
hvordan man som medarbejder navigerer i det,
der betegnes som et lavtærskeltilbud, hvor gæsterne ikke bliver sanktioneret gennem karantæner og lignende for mindre forseelser.
Rummet blev færdigt samtidig med, at Covid-19
slog igennem, så det er endnu ikke for alvor taget
i brug. Når det sker, vil cirka ti personer ad gangen kunne bruge det til at sove i, oplade deres
telefoner, slappe af i sækkestole, se/høre meditative videoer på storskærm og benytte telefoner,
computere og printere. Der vil desuden være
adgang til mad og drikke samt naturligvis engagerede medarbejdere, som kan bistå med stort
og småt. Sidst, men ikke mindst, er det tanken, at
der hver dag vil være en række lavpraktiske
opgaver knyttet til stedet, som gæsterne kan
hjælpe til med mod betaling, som de får udbetalt
i direkte forlængelse af arbejdets udførelse. Jeg
fik indført dette på baggrund af mine erfaringer
med det såkaldte sociale frikort herhjemme, som
giver vores socialt udsatte muligheden for at
kunne tjene en skilling på at hjælpe til med renhold mv. i Mændenes Hjems tilbud og blandt
erhvervsdrivende, uden at det bliver modregnet i
offentlige ydelser. Den slags bidrager til, at gæsterne tager ejerskab for tilbuddet, og det giver
dem en følelse af at have et formål med deres
dag. Det er overraskende, hvor positiv en effekt
116
det har for et menneske at blive betroet et ansvar,
selv hvis det f.eks. blot er at sørge for, at der er
kaffe til rådighed for de øvrige gæster.
Alt dette ser jeg meget frem til, og i al beskedenhed er jeg stolt over at have fået lov til at sætte
mit lille danske aftryk på dette tumultariske område. Jeg vil for altid være taknemmelig for den store tillid og frihed, som Homeless Health Care har
givet mig, og for de mange venskaber, jeg har
knyttet til både personalet, ledelsen og gadens
hjemløse. Los Angeles vil altid have en særlig
plads i mit hjerte.
Afsluttende bemærkninger
Da jeg blev anmodet om at skrive dette indlæg,
spurgte projektansvarlig Hanne Lise Thomsen
mig, hvor min motivation til at kaste mig ud i
sociale projekter kommer fra. Til dette kan jeg
kun svare, at jeg altid har været meget bevidst
om livets flygtighed og vigtigheden af at få så
mange oplevelser med i bagagen som muligt,
mens man kan. Som med alt andet her i tilværelsen er det drevet af selvrealisering, men hvis man
kan forene dette med at hjælpe mennesker på sin
vej, er det en bonus. Jeg er ikke religiøs, men hvis
ikke livet handler om at være der for hinanden, så
ved jeg ikke, hvad det gør. Det lyder måske lidt
lommefilosofisk, men det er ikke desto mindre
min opfattelse og den devise, jeg lever ud fra.