maria projektet hanne lise thomsen 2022 bladrebog - Flipbook - Side 131
Første gang, jeg trådte ind i Reden, havde jeg
den oplevelse, at her havde jeg helt sikkert været
før. Jeg følte mig med det samme godt tilpas og
på hjemmebane. Det var selvfølgelig en helt ny
verden, og den var også lidt skræmmende med
de hårde skæbner, som nogle af kvinderne havde, men her var hjerterum og nærvær. Oplevelsen
genkaldte mindet om min mormor, som var mit
store forbillede. Hun var en sej, jysk kvinde ud af
en børneflok på 9. Som helt ung blev hun gravid
med en ukendt mand. På den tid var det skamfuldt og uacceptabelt, og hun blev sendt afsted
alene med toget til København. Her boede og
arbejdede hun på et børnehjem sideløbende
med, at hun tog timer som postarbejder.
De kvinder, som kommer i Reden, fixer måske
kokain 20-30 gange om dagen, og de har ligeledes et stort antal sexkunder, men på trods af
deres livs omstændigheder har de et utroligt
overskud. Jeg er fuld af beundring for disse
fantastiske kvinder, som med en kolossal viljestyrke insisterer på fortsat at leve på trods af alt.
Og Reden er det sted i verden, som har plads til
alle, uanset hvem man er, og hvad man i øvrigt
bærer med sig.
Teksten er en udskrift af en båndet samtale
mellem Kamilla Winther og Hanne Lise Thomsen i
maj 2022.
Hun fødte min mor, tog en uddannelse som
barneplejerske og har altid klaret sig selv, her var
ingen slinger i valsen. Jeg har tilbragt meget af
min barndom sammen med min mormor, og
hendes næstekærlighed og omsorgsfulde væsen
gjorde et dybt indtryk på mig. Når jeg har mødt
udfordringer i livet, har jeg altid tænkt på min
mormor, hendes ro og klippefaste styrke.
Personligt kendte jeg også til misbrug, idet jeg
havde en tæt relation til en person, som i en
årrække var afhængig af stoffer. På helt tæt hold
oplevede jeg, hvor kraftfuldt det er, når misbruget
tager overhånd. Men selv om vedkommende
havde et stort forbrug af stoffer, kunne jeg stadigvæk få øje på det fine menneske bagved.
Heldigvis havde han et stærkt netværk og slap ud
af sin afhængighed.
Som nittenårig mødte jeg et meget specielt
menneske, en kvinde, som trak i Skelbækgade.
Jeg var nysgerrig og spurgte ind til, hvorfor hun
solgte sex, og hun forklarede, at det var for at
kunne finansiere sit heroinmisbrug. Hun var på
trods af sin situation en kvinde, som kunne opretholde et rimeligt velfungerende liv, og hun fortalte, at hun kom et sted, som hed Reden. Her var
det muligt at være åben omkring det at sælge sex
samtidig med, at her var en tryg atmosfære.
Denne oplevelse tror jeg var medvirkende til, at
jeg følte en stærk dragning mod Reden og begyndte at arbejde der i 2008 sideløbende med, at
jeg tog en uddannelse som pædagog. Jeg har nu
arbejdet i Reden i 13 år, og hver dag, når jeg
møder på arbejde, oplever jeg, at her føler jeg
mig allermest levende og autentisk.
Kamilla Winther er uddannet pædagog og har
arbejdet i Reden siden 2008. Reden i København
blev oprettet i 1984 og har siden fungeret som et
frirum for kvinder i misbrug og prostitution på
Vesterbro. I Reden kan kvinderne få rådgivning,
gratis mad, støtte og omsorg samt muligheden
for overnatning i akutte tilfælde. Samtidig fungerer Reden i mange tilfælde som bisidder i kvindernes kontakt med offentlige myndigheder og
som generel brobygger mellem kvinderne og det
sociale system.
129