maria projektet hanne lise thomsen 2022 bladrebog - Flipbook - Side 148
noget crack, og hvad enten jeg råber af hende
eller siger pænt nej, så stikker hun hovedet ind
igen i morgen. Så kan jeg da lige så godt sige det
pænt.
Høkeren ligger midt i Kødbyen ved siden af
Nordeuropas største fixerum og ved siden af Den
Hvide Kødby, hvor de voksne københavnere
spiser smart mad om aftenen, og deres børn
fester med sprut og stoffer om natten. Livet ved
Høkeren leves på gaden af gadefolk, stofbrugere,
hipstere, fashionister og gourmeter.
9. januar:
En fyr på omkring de tredive tjekker menuen på
vinduet og siger: “Har I noget, der er lige så
lækkert som dig?” Jeg tænker, at jeg har hørt
forkert, og siger, at en parisertoast måske er
noget for ham. “Nej, det skal ikke være toast – jeg
vil gerne være lige så slank og lækker som dig!”
Da jeg kommer hjem, fortæller jeg konen, at der
var en mand, som prøvede at score mig i
dag, og at det var vildt grænseoverskridende.
Hun siger bare: “Så kan du se, hvordan det er at
være kvinde!”
16. januar:
Der er sne om morgenen. Fixerummet er lukket
igen, og stofbrugerne har hevet berliner borde og
bænke hen under halvtaget ved toilettet. Da jeg
skal på potten, er der et kæmpe bål af brændende sølvpapir på berliner bordet. Jeg får et føl på
tværs og råber, at det bord har kostet fucking
1600 kroner. “Det er 400 til hver,” siger jeg til de 4
crack-hoveder om bordet. “Host op!” “Det er ikke
os, der har lavet bål,” siger de som med én
mund. “Selvfølgelig er det ikke det,” siger jeg.
Jeg fronter ham, der står op, og siger: “Så vis
mig, hvem det er?” “Jeg er ikke en snitch,” siger
han. “Hold nu kæft,” siger jeg, “lad være med at
spille kostbar. Vis mig, hvem det er, din fucking
prinsesse!” Han bliver ved med at gentage, jeg er
ikke snitch. Jeg er ikke snitch! – Spild af tid!
12. februar:
En hel måned har jeg måttet skide i INCO efter
morgenkaffen kl. 06.15, fordi jeg ikke tør låse mig
ind på vores eget toilet. Hver gang jeg banker på
døren, er der en stor hund, som gør derinde fra.
Det viser sig, at Susanne og hunden Milo har
nøgler til toilettet. Det gør lidt ondt at tage nøglerne fra Susanne – så er hun og Milo tilbage på
gaden.
146
15. februar:
Det er bidende koldt. Halvtaget på stikvejen bag
Høkeren bliver brugt i stor stil hver nat til alt
muligt med narko – sex og sovning og salg af
narko og rygning af narko og sprøjtning af narko.
Der ligger bogstavelig talt et bjerg af affald om
morgenen, kanyler og sølvpapir, vatrondeller,
kondomer, blod og afføring og pis og en fyr i en
sovepose. Det er ordentlig klamt, og skægt
egentlig, for der er ikke mere end tyve meter over
til Europas største fixerum. Hvad sker der med
det? Nu sætter Kødbyen en port op, så man ikke
kan komme derned, og så går narkomanerne helt
sikkert hjem til sig selv og sviner i stedet!
21. februar:
Jeg låner Ali 40 kroner. Det er altid 40 kroner, hun
mangler. Jeg ser aldrig de penge igen, og det er
blevet til mange gange 40 kroner hen over årene.
Gad vide, hvad man kan få for præcis 40 kroner
derude.
3. april:
En teenagepige, der lige har drukket kaffe hos os
sammen med veninderne, kommer spænende op
ad Slagtehusgade og råber, der er én, der har
hængt sig! Der er én, der har hængt sig! Jeg løber
med hende tilbage – og ja for fanden! Lige der, fra
en tagryg på en af de gamle bygninger i Slagtehusgade, hænger en fyr og dingler fra en bjælke.
22. april:
Der er ikke en sky på himlen på hele den nordlige
halvkugle, da en gammel kone stikker hovedet
ind ad vinduet og spørger, om vi kun har udendørs pladser? Jeg nikker, og så går hun igen med
en bemærkning om, at hun ikke tør satse på, det
holder tørt.
24. april:
Næ, så stjal de sgu vores grill. Kødbyens overvågningskamera nr. 14 viser to mænd, der i fuldt
dagslys læsser grillen ind i en kassevogn og
kører væk. Jeg anmelder det til politiet, fordi
håbet er lysegrønt.
28. april:
Fyren, der plejer at låne lidt penge mod at lægge
en “rubin”ring i pant, har øjensynlig pantsat
ringen et andet sted og prøver først at sælge et
par gamle cowboystøvler. Da jeg takker nej, hiver
han en skudsikker vest op af den samme pose
som støvlerne. Den vest ville egentlig have klædt