maria projektet hanne lise thomsen 2022 bladrebog - Flipbook - Side 150
22. juni:
Der sidder to romaer omkring en cykelanhænger
under halvtaget ved Forsamlingshuset 5e. Der
står en fed røg op af cykelanhængeren. De er
selvfølgelig ved at stege en stor bøf på et campingblus. De tilbyder mig at spise med, men jeg
takker nej og ønsker velbekomme.
27. juni:
Anders braser ind ad hoveddøren og kommer ud
i køkkenet, hvor jeg står og steger nakkefilet. Han
siger, der er noget, jeg skal vise dig, og begynder
at lyne sine bukser ned. Jeg siger, hvis det er
noget, du har nede i dine bukser, så har jeg ikke
lyst til at se det! Han siger, det er mine ene nos,
som er helt vildt hævet. Jeg siger, at i så fald
holder jeg fast i min første indskydelse!
29. juni:
Liv siger, at der lugter af bacon og spørger, om
jeg gi’r et stykke. Jeg siger, at jeg har brugt det til
parisertoasts. Hun spørger, om jeg gi’r en toast!
30 juli:
Jeg har købt to store krysantemum i Føtex til 40
kr. stykket. En hvid og en lilla. Da jeg rykker
potten med et vissent fyrretræ ud fra væggen for
at erstatte det med den hvide krysantemum,
ligger der en pistol bag potten. Da jeg løfter den
op, kan jeg godt mærke, at det er en rigtig pistol,
selv om jeg først troede, den var legetøj. Den er
tung. Jeg kigger lidt på den – der er slebet lidt på
et løbenummer. Heldigvis står der allerede to
betjente ovre ved Ungdommens Demokrati Hus,
hvor de har arresteret en dude efter et knivstikkeri. Han sidder på jorden i hvide sweatpants og
bar overkrop, og det ligner alt sammen noget fra
en amerikansk politiserie. Jeg nærmer mig dem
virkelig forsigtigt, mens jeg holder pistolen frem
for mig ved skæftet mellem pege- og tommelfinger. Jeg har fundet den her, råber jeg og forventer
egentlig, at de vil trække våben og råbe, at jeg
skal smide mig på jorden eller noget andet drama. De glor bare på mig, som om de tænker, at
den havde de ikke lige set komme. Jeg føler, jeg
bliver nødt til at forklare, hvorfor jeg har blå gummihandsker på, og siger, det er, fordi jeg var ved
at omplante, og omsider går den ene betjent over
til politibilen og åbner døren. Du kan lægge den
her. Jeg lægger pistolen på gulvet foran bagsædet og spørger, om jeg skal vise, hvor jeg fandt
den? Vi kommer over bagefter, siger betjenten, vi
skal lige have styr på ham her først.
148
2. august:
Julie kommer løbende mig i møde ned ad Slagtehusgade. Hun råber, har du noget creme fraiche?
Lige inden hun falder mig om halsen, siger hun,
jeg har så meget svamp i kussen, at jeg er ved at
blive sindssyg! Julie ved indiskutabelt meget
mere om kussesvamp end mig, alligevel siger
jeg, men er det ikke yoghurt, man bruger?
5. august:
Vi har fredagsbar, og der er en eller anden vanvittig type, der skræmmer familierne og børnene.
Hun er både høj og skæv og fuld. Sif beder hende
dæmpe sig, fordi der er børn. Dårlig plan. Nu er
hun helt på børnene. De er ved at skide grønne
grise. Jeg får hende losset afsted, men hun
kommer tilbage. En taxi sætter en fyr af til Spisehuset, og jeg prøver at få chaufføren til at køre
hende på Staden for 200 kroner. Han giver hende
elevatorblikket og kører uden at svare. Lang
aften.
10 august:
Ali spørger, om hun må få en cola. Jeg tager en
dåse ud af køleren, og mens jeg endnu står med
den i hånden, snupper hun et af vores glas, som
er gode at ryge crack på. Jeg siger, sæt det glas
tilbage, og hun skal lynhurtigt beslutte, om hun
helst vil have glas eller cola. Hun vælger cola.
11. august:
En total kolbøtte, med næsten lige så mange
diagnoser som en folkeskoleklasse, får lokket toiletnøglen fra en af gæsterne ved at stille sig i
toiletkøen. Vi fanger ham nede ved fixerummet.
Vi truer ham først med tæv, men han er helt kold.
Så lover vi ham femhundrede kroner, hvis han
afleverer nøglen. Vi får den, og mens vi står og
vender burgere senere, er han forbi for at klage
over, at han ikke fik de femhundrede. Bare ærgerligt, fister!
13. august:
Emil spørger, om han kan bruge min mobilepay,
når han sælger Hus Forbi, fordi han har mistet sit
eget hævekort og sin mobil. Jeg tænker fino, så
kommer han vel en gang om ugen og hæver
penge. Han står der allerede en time efter. Så
igen en halv time efter. Mellem hver hævning skal
han nå at sælge Hus Forbi og ud at købe crack
og ryge det. Han kommer en gang hver time
resten af dagen, og jeg er ved at få spat, fordi jeg
hver gang skal tjekke min mobilepay og hver