maria projektet hanne lise thomsen 2022 bladrebog - Flipbook - Side 9
Rud Ellegaard
Gadebetjent
Dagbog af Rud Ellegaard
Erindringer fra et langt arbejdsliv
som gadebetjent på Vesterbro i København
Begyndelsen
Da jeg i sin tid, tilbage i 1981, sad foran kommissionen i Rigspolitiets personaleafdeling på Polititorvet og skulle fortælle, hvorfor jeg ville være
politimand, var jeg ikke i tvivl om, hvad jeg skulle
svare. Jeg ville have med mennesker at gøre, og
jeg ville gøre en forskel. Det lyder måske som en
floskel, men ikke desto mindre er det det, jeg
stadig går og laver den dag i dag. Det blev bare
på en helt anden måde, end jeg forestillede mig
dengang.
Jeg troede, at jeg skulle køre politibil, fange
kriminelle og sætte dem i fængsel. Men at det
reaktive håndhævende politiarbejde skulle vige til
fordel for den forebyggende og hjælpende arbejdsmetode og at Vesterbro skulle blive mit
patruljeområde som gadebetjent, havde jeg ikke
drømt om. Her blandt de mest udsatte mennesker, opdagede jeg, at al kriminaliteten, larmen
og balladen var et symptom på et langt større
problem. Det var mennesker, som af dybe sociale
og psykologiske vanskeligheder gennemgik
deres værste livskrise. Og tænk. I begyndelsen
troede jeg, at det var deres egen skyld.
Peter, der var socialarbejder, fortalte mig en dag,
hvorfor han arbejdede på Mændenes Hjem. Han
gjorde det af personlige grunde, og derfor var det
selvfølgelig naturligt for ham at spørge, hvorfor jeg
arbejdede på Vesterbro. Til at begynde med synes
jeg, at det var et mærkeligt spørgsmål, for jeg var
jo bare gadebetjenten – det var mit arbejde.
7