maria projektet hanne lise thomsen 2022 bladrebog - Flipbook - Side 92
gang i 1990erne mest af alt lignede en krigszone,
ikke mindst på Maria Kirkeplads i Istedgade. Og
det var også en krigszone. Råt og unådigt var
man lige der vidne til de brutale følger af den
såkaldte Krig mod narkotika. Reelt var det en krig
mod stofbrugerne selv, som – helt ubevæbnede,
som de var og er – faldt i hobetal. Jeg blev frivillig
i Mariatjenesten, og det var der, gadejuristen i
mig blev til og kampen for retssikkerhed for
gadefolket begyndte. Jeg havde også med mig,
at problemer bare skal løses hurtigt og effektivt,
og jeg husker, at jeg dengang tænkte, at det ikke
kunne tage mere end et år eller højst halvandet,
så måtte denne grumme systemfejl være fikset.
Nu er der snart gået 25 år, og noget godt er der
sket. Her på Vesterbro står vi i dag i langt højere
grad sammen, når det gælder omsorg og rummelighed over for vores allermest udsatte, og vi står
også sammen med gode dele af politiet. Men
stofbrugerne er fortsat kriminaliserede, fordømte
og udstødte, og de dør stadig en unødigt tidlig
død i samme høje omfang som dengang. Det er
jævnligt ubærligt, og der er tider, hvor den tanke
strejfer mig, om der mon er en grænse for, hvor
mange man kan bære at miste? Foreløbig er jeg
lykkedes med at komme igen, og måske skal
man holde op med at tælle og blot holde ud.
Jeg har ofte sagt, at jeg altid har været ligeglad
med, om det politiske er rødt eller blåt, når blot
udkommet er godt. Det er jeg stadig, men udkommet er ikke godt, slet ikke set fra en gadevinkel, hvor rødt og blåt fungerer som indbyrdes
benspænd, der nu har svigtet længe nok. Stofbrugerne, sexarbejderne og de hjemløse skal
sættes fri. Noget må der ske.
Jeg er fortsat gadejurist for altid og kun optaget
af indhold og det faktiske udkomme. Går det
rigtig godt, bliver alt godt.
Cand. jur.
Har udøvet gadejuristeri siden 1997.
1997-1999, mens jeg stadig var jurastuderende,
havde jeg et hav af sager direkte fra gaden i tæt
samarbejde med BrugerForeningen, de første
gadesygeplejersker og så Mariatjenesten.
1999-dd arbejde i Gadejuristen, som jeg var
(med)stifter af d. 7. september 1999 (sammen
med de to første gadesygeplejersker, Charlotte
Fich og Nina Brünés).
90