Forårsprogram 2020 - Side 103



KUNST, ARKITEKTUR OG DESIGN
Rosenborg. Fortællinger fra Christian
d. 4.’s sommerslot og skatkammeret
med kronjuvelerne
Hold 1129: 1 lørdag kl. 10-11.30 (7/3)
Ved cand.scient., cand.mag. Nette
Børkdal Ebbesen
Turen igennem slottet giver et
indblik i 1600-1700-tallets Danmarkshistorie ud fra en oplevelse
af rummene og genstandene,
hvoraf Christian d. 4.’s møblerede
Vinterstue har været på stedet
siden husets opførelse i 1606.
Efter enevældens indførelse skabtes Det Marmorerede værelse til
Frederik d. 3., og på Riddersalens
gobeliner følges Christian d. 5.’s
forsøg på at generobre Skåne,
Halland og Blekinge. I skatkammeret fortælles om genstandenes
og kronernes – ofte indviklede
– symbolik, der giver os indsigt i
datidens livsforståelse.
Mødested: Rosenborg,
Øster Voldgade 4A,
1350 København K (lige indenfor
hovedporten)
Pris: 250 kr. (inkl. entré)
Kunstnerkolonien i Dragør
Hold 1130: 1 onsdag kl. 16-18 (29/4)
Ved cand.mag. Tina Høegh Nielsen
Danmark har flere ukendte kunstnerkolonier. En af dem er Dragør
på det sydlige Amager. Her var
mange staffelier at se i gadebilledet specielt mellem 1890 og
1930. Før det var C. W. Eckersberg
en af de første, der fandt motiver i
søfartsbyen. I kunstnerkoloni-perioden boede marinemaleren Chr.
Mølsted der. Mange kunstnere
kom på utallige sommerophold.
Det gjaldt Viggo Johansen, som
nok kaldes skagensmaler, men fravalgte Skagen til fordel for Dragør
i to årtier. Flere af hans kvindelige
elever fulgte trop. Blandt dem
Olga Lau, hvis veninde slog sig
ned i byen med sin mand, Oluf
Høst.
Kurset lægger ud med en byvandring for at udpege de steder, hvor
kunstnerne kom, og hvor de boede.
Derefter tager vi til Historisk Arkiv
Dragør, hvor vi hører om deres
baggrundshistorie og samtid.
Mødested: Historisk Arkiv Dragør,
­Stationsvej 5, 2791 Dragør
Pris: 120 kr.
København ved vandet
Hold 1131: 5 onsdage kl. 16.15-18
(6/5-3/6)
Ved arkitekt m.a.a. Karin Skousbøll,
arkitekt m.a.a. Flemming Skude,
cand.mag. Tina Bech Nørregaard
og lektor, ph.d. Nan Dahlkild,
Københavns Universitet
Københavns historie begynder­
ved nogle små holme på
Øresunds­­kysten, og byens fortsatte udvikling er tæt forbundet med
denne beliggenhed ved vandet.
Denne serie byvandringer
fortæller historien fra anlæggelsen af Christianshavn efter
Johan Semps geometriske byplan
fra 1617 over senere bydele på
inddæmmede områder som
Holmen og Islands Brygge med
omfattende nybyggerier i de seneste tiår frem til nye anlæg som
Ørestad med kanaler og Amager
Strandpark som et stort rekreativt
område. Typisk har områderne
ved vandet skiftet karakter fra
havne- og industriarealer til områder med boliger, administration,
uddannelse, kultur og rekreation.
1. Christianshavn med nye broer
(KS)
2. Holmen. Mødested: Danneskiold-Samsøes Alle 50, hvor bus
66 har en holdeplads (FS)
3. Islands Brygge. Mødested:
­Gemini Residence, når man
kommer over broen fra
­Fisketorvet (TBN)
4. Ørestad. Mødested: Metro­
station DR-Byen (ND)
5. Amager Strandpark. Mødested:
Metrostation Øresund (ND)
Carl Wentorf: Byens koner udveksler nyheder, 1895. Dragør Kommune
Mødested første gang: Christianshavns torv ved metro
Pris: 600 kr.
103





Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Supporteret af Paperturn e-magasin system
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm