Forårsprogram 2020 - Side 37



HISTORIE
UGEKURSUS
ISRAEL-PALÆSTINA. DEN STORE HISTORIE FORTALT
GENNEM DEN NÆRE FORTÆLLING
Hold 1015: Man-fre kl. 10.15-12 (11/5-15/5)
Ved journalist og forfatter, cand.scient. Hanne Foighel, DR og
Kristeligt Dagblad
Der går sjældent en dag, hvor
mellemøstkonflikten ikke er aktuel. Men den daglige nyhedsstrøm
har oftest fokus på krig og konflikt
og kommer sjældent ind bag facaden. Israel-Palæstina konflikten er
fuld af myter, drømme, fantasier
og (mindst) to fuldstændig modstridende fortællinger. To narrativer. Historiefortællingen - narrativet – er vigtigt, hvis man vil forstå
konflikten, men det er vigtigt at
forstå, at narrativet forandrer sig
og altid afspejler nutiden – og
fortællerens holdning.
Over fem forelæsninger vil vi
se på historien og narrativerne
fra forskellige vinkler: Jødernes
historie, palæstinensernes historie, Mellemøstens historie, staten
Israels historie og vi vil betragte
det hele samlet som konfliktens
historie.
Forelæsningerne vil være spækket med anekdoter fra forelæserens mere end 35-årige virke som
korrespondent i Mellemøsten.
De vil give et overblik over staten
Israels første 72 år og 52 års besættelse af Vestbredden og Gaza.
Ved ugekursets slutning vil deltagerne være blevet mere vidende
og mere forvirrede - begge dele på
et højere niveau.
Sted: Læderstræde 34, 2. sal
Pris: 600 kr.
SÆRARRANGEMENT
ISRAEL - EN UNG STAT PÅ 72 ÅR
Hold 1110: 1 lørdag kl. 10.15-14 (16/5)
Ved journalist og forfatter, cand.scient. Hanne Foighel, DR og Kristeligt Dagblad
Israels oprettelse er én af vor tids
mere spændende statsdannelser. I
det daglige hører vi mest om krig
og konflikt, men i denne forelæsning vil vi især kigge indenfor i
det israelske samfund: Et samfund, der i 1948 havde 600.000
jødiske og 120.000 arabiske
indbyggere, og som i dag har tæt
ved ni millioner.
Et flertal af de jødiske israelere
er indvandrere og anden-/tredje-
generationsindvandrere fra lande
så forskellige som Marokko, Iran,
Estland, Grækenland, Polen, Geor­
gien, Yemen, England, Rusland og
Irak.
Hvordan er det lykkedes at
skabe ét fælles sprog – ovenikøbet
ved at genoplive et 2000 år gammelt og hengemt ét? Hvordan har
man tacklet emner som integration, ghettodannelse, kultur og
religiøs diversitet? Og ikke mindst
– hvordan påvirker det Israels
­politiske landskab?
Forelæsningen vil give et overblik over staten Israels første 72 år
præsenteret med anekdoter fra
forelæserens mangeårige virke
som korrespondent i landet.
Sted: Søndre Campus
Pris: 340 kr. (inkl. kaffe/the,
­croissant, sandwich og vand)
37





Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Supporteret af Paperturn e-magasin system
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm