Forårsprogram 2020 - Side 47



FILOSOFI OG IDEHISTORIE
Hegels retsfilosofi
Hold 5024: Lør-søn kl. 10.15-16
(21/3-22/3)
Ved lektor em., mag.art. Poul
Lübcke, Københavns Universitet
Hegels Retsfilosofi (1821) er et værk,
som giver læseren et fremragende grundlag for at forstå, hvad der
er kernen i Hegels filosofi. Kurset
tager udgangspunkt i udvalgte
passager og viser, hvordan værket
giver godt gennemtænkte svar på
samtidens filosofiske debat – men
også gode indspark til nutidens
politiske filosofi. 1. del, ”Den abstrakte ret”, om principperne for
et individualistisk, liberalistisk
samfund, er rettet mod datidens
britiske samfund og dets fortalere
fra Hobbes til Smith – men peger
også på væsentlige problemer
hos nutidens liberalister. 2. del,
­”Moralen”, er rettet mod Kant
– men peger også frem til diskussioner i nutidens filosofi. Hegels
egen position i 3. del, ”Sædeligheden”, er et spændende forsøg
på at forsvare det borgerlige ægteskab og den oplyste enevælde.
Tekstgrundlag: Hegels Retsfilosofi
(2004, Det lille Forlag).
Sted: Læderstræde 34, 2. sal
Pris: 630 kr.
UGEKURSER
Religionsfilosofien fra Kant til Hegel
Hold 5025: Man-fre kl. 10.15-14.45
(8/6-12/6)
Ved lektor em., mag.art. Poul
Lübcke, Københavns Universitet
Tiden fra Kant til Hegel rummer
en rigdom af religionsfilosofiske
tanker, som det fortsat er væsentligt at forholde sig til. Oplysningstiden gjorde op med ortodoksiens
forståelse af kristendommen,
men fastholdt ideen om en
skabende guddom. Hos Kant og
Fichte bliver guddommen derimod primært fortolket etisk, og
de kristne dogmer kritiseres, når
de strider imod den etiske fortolkning af religionen. I romantikken
fra omkring 1800 tillægges Gud
igen en rolle i forhold til kosmos.
Til gengæld forlader romantikeren Schelling tanken om en skabergud, der står udenfor verden; i
stedet bliver Gud til et panteistisk
princip, der gennemstrømmer
hele tilværelsen. Hos Hegel tages
konsekvensen. Religionen ses som
en symbolsk foregribelse af filosofiens begreb om det ubetingede
(”Det absolutte”): Hvad i religionen forestilles som guddommen,
begribes i filosofien som virkelighedens immanente idé, ånden.
Sted: Nørre Voldgade 11, 3. sal
Pris: 1260 kr.
Fra Machiavelli til Montesquieu:
De politiske ideers historie fra
renæssancen til oplysningstiden
Hold 5026: Man-fre kl. 10.15-14.45
(20/7-24/7)
Ved BA Claus Christoffersen
Stat, individ, markedsøkonomi,
retssamfund og oplysning er
begreber, der dominerer nutidens
politiske debat. Og de er alle formgivet i perioden fra renæssancen
til oplysningstiden. Vi tager
udgangspunkt i etableringen af
fyrstestaten og det politiske livs
frigørelse fra middelaldersamfundets religiøse dominans. Dette
sker samtidig med reformationen,
hvis politiske konsekvenser vi
indkredser. Så følger vi opkomsten
af enevælden, der paradoksalt nok
medfører, at individet vinder en
større samfundsmæssig betydning, og vi får et fremvoksende
borgerskab, som formulerer en
række ideer, der har stor betydning den dag i dag. I slutningen
af perioden bliver borgerskabet
mere og mere magtfuldt og selvsikkert, og det fører til retssamfund og oplysningstid – og til Den
Franske Revolution, der markerer
enevældens død og fremkomsten
af det moderne samfund.
Sted: Nørre Voldgade 11, 3. sal
Pris: 1260 kr.
47





Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Supporteret af Paperturn e-magasin system
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm