Forårsprogram 2020 - Side 48



FILOSOFI OG IDEHISTORIE
FORELÆSNINGSRÆKKER
Kunsten at dø
Hold 1027: 6 torsdage kl. 18.15-20
(6/2-12/3)
Ved ph.d., MHH Anders Dræby
Sørensen
Døden er et af livets mest grundlæggende vilkår, og alligevel lider
mange af os af dødsforskrækkelse.
Vores samfund dyrker ungdommen, og en god del af os ved ikke
længere, hvordan vi skal forholde
os til døden. Vi har derfor brug
for at genoplive kunsten at dø, så
vi kan lære at leve med døden, få
en god alderdom og en dag tage
afsked med livet.
Forelæsningsrækken følger
kunsten at dø gennem historien
og ser på, hvordan filosofi, reli­
gion, litteratur og psykologi i både
Vesten og Østen har forholdt sig
til døden. Vi ser også på, hvordan
en moderne ’dødskunst’ kan se ud,
og hvordan den kan hjælpe os til
at få et mere levende og meningsfuldt liv. Forelæsningsrækken
tager især afsæt i Anders Dræbys
bog Livskunsten – filosofien om at
vågne op til livet (2018, Akademisk
Forlag).
Sted: City Campus
Pris: 720 kr.
Hannah Arendts Åndens liv
Hold 1029: 5 mandage 14.15-16
(27/4-25/5)
Ved BA Claus Christoffersen
er så væsentlig for menneskets
moralske og politiske handlen,
også den menneskelige vilje, som
hun forbinder med friheden – og
vel at mærke en anden form for
frihed end den liberale valgfrihed.
Sidst i bogen tager Arendt hul
på den måske vigtigste politiske
evne i mennesket: dømmekraften.
Arendt har de sidste tyve år været
genstand for en intensiv interesse,
og Åndens liv viser hvorfor.
Sted: Læderstræde 34, 2. sal
Pris: 600 kr.
I forbindelse med processen mod
Eichmann formulerer Hannah
Arendt tanken om ’ondskabens
banalitet’: Eichmann var ikke
dæmonisk, han var tankeløs. Den
påstand vakte stor debat, men
for Arendt blev den anledning
til en dybere refleksion over,
hvad tænkning egentlig er. Det
fører til bogen Åndens liv, der
netop er oversat til dansk (2019,
Forlaget Klim). I den undersøger
hun ved siden af tænkning, der
”...UNDTAGEN HOLLAND – DET SKABTE HOLLÆNDERNE SELV”:
NEDERLANDENE I DET GYLDNE ÅRHUNDREDE
Hold 1028: 5 mandage kl. 14.15-16 (2/3-30/3)
Ved BA Claus Christoffersen
Gud skabte jorden, undtagen
Holland – det skabte hollænderne selv. Talemåden er ikke helt
forkert, for hollænderne har i
høj grad skabt landet ved store
inddæmninger. Og for at kunne
det skabte de en speciel samfundsstruktur, der gør Nederlandene til noget ganske særligt i
1500-1600-tallet. I Nederlandene
bliver byernes borgerskab den
mest magtfulde befolkningsgruppe, og det er derfor dér, vi ser
nogle af de første demokratiske
institutioner i Europa. Det er dér,
48
ideen om tolerance udtænkes
og praktiseres, og det er dér, den
jødiske filosof Spinoza udfolder
sin berømte bibelkritik. Men
det er også dér, den calvinske
arbejdsetik skaber en rigdom og
driftighed, der gør Nederlandene til en af Europas stærkeste
magter. I forelæsningsrækken ser
vi nærmere på alle disse aspekter
af Nederlandene i dette såkaldt
gyldne århundrede.
Sted: Studieskolen, Borgergade 14,
1300 København K
Pris: 600 kr.





Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Supporteret af Paperturn e-magasin system
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm