Forårsprogram 2020 - Side 59



PSYKOLOGI OG SUNDHED
SUNDHED
EMNEKURSUS
Livets koder
Hold 5031: 4 mandage kl. 18.15-20
(2/3-23/3)
Ved ph.d., Palle Høy Jakobsen, CBS
og Københavns Universitet
Livets koder og styringsmekanismer virker på mange niveauer.
­Vores genetiske arvemateriale
udgør et trin i vores koder. Miljøfaktorer, fx for meget eller for lidt
ernæring i fostertilstanden disponerer vores stofskifte senere i livet. Vores celler og organer spiller
sammen, så vi fungerer som en
organisme, men nogle gange går
de deres egne veje og kan udvikle
sig til fx kræft. Vores nervesystem
virker i forskellige kredsløb, og
vores hjerne har udviklet sig til,
at vi har en bevidsthed, og at vi
kan træffe beslutninger. Generelt
ser vi i naturen mange koder og
styringsmekanismer, fx døgnrytmer. Vores alderdom er ikke en
styret proces, men resultatet af
nedbrydning af nogle af vores
cellulære systemer. Vores koder og
styringsmekanismer er opbygget
gennem evolutionen på fascinerende vis.
1. Vores genetiske kode. Epigene­
tik – hvordan miljøet sætter
sine aftryk
2. Cellerne som byggesten.
Nervesystemets sprog og vores
bevidsthed
3. Fysiologiske styringsmekanismer og døgnrytmer. Koder i
naturen
4. Alderdomsprocessen. Evolutionen af vores koder
Sted: City Campus
Pris: 420 kr.
Om
samarbejde
med IDA se
side 112
FORELÆSNINGSRÆKKER
Fake news og sundhed
Hold 1051: 2 mandage kl. 18.15-20
(20/4-27/4)
Ved lektor, ph.d. Claus Desler,
Københavns Universitet og
postdoc, ph.d. Jon Durhuus,
Københavns Universitet
Vi lever i en tid, hvor alle kan tilgå
videnskabelige opdagelser på internettet og i medierne, diskutere
dem og have egne meninger om
dem. Data kan dog oftest tolkes
på flere måder, og desværre ser
man nogle gange, at en pseudo­
videnskabelig tolkning vinder
frempas. Det kan skyldes, at den
er mere spændende end andre,
men det kan også skyldes et helt
specielt politisk eller monetært
formål.
I denne forelæsningsrække vil
vi dykke ned i nogle af disse tilfælde, hvor forskningsresultater
fra sundhedsområdet er blevet
fordrejet, se på, hvad der var årsagen, samt hvilken effekt det havde
på vores samfund. Vi skal bl.a. se
på vaccinationsfrygt, evigt-ung
­medicin og fantastiske kostråd.
1. Pseudovidenskab og det evige
liv (CD)
2. Fake news og sundhed (JD)
Sted: Læderstræde 34, 2. sal
Pris: 240 kr.
Om
samarbejde
med IDA se
side 112
59





Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Supporteret af Paperturn e-magasin system
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm