Program efterår 2019 - Side 18



HVEM FÅR MAGTEN I EU?
Hold 1107: 1 lørdag kl. 10-15 (28/9)
Mange nye medlemmer har taget plads i Europa-Parlamentet, men
der er også udskiftning på en lang række topposter i EU-systemet. Vi
analyserer EU’s udøvende, lovgivende og dømmende magt.
Der er kamp om den politiske kurs i EU. Brexit har åbnet for debatten
om, hvad EU skal være, og både den polske, ungarske og italienske
regering presser på for reformer, der ruller EU’s magt tilbage.
Tyskland og Frankrig er på vej i den modsatte retning med ønsker
om en EU-hær og yderligere integration i eurozonen. Hvem får
mulighed for at sætte kursen fremover?
Ved valget til Europa-Parlamentet bliver magtbalancen mellem de
gamle etablerede partier og nye ofte mere EU-skeptiske grupper
forskubbet. Hvad betyder det for samarbejdets fremtid?
EU’s grundlov, traktaten, kan kun ændres, hvis alle medlemslande
er enige. Her er det Kommissionen og EU-domstolen, der trækker
grænserne for, hvad der er muligt indenfor traktatens rammer.
Hvilke reformer er mulige indenfor traktaten og hvordan kan EUdomstolen spille ind på udviklingen?
Mød repræsentanter for EU’s institutioner, førende eksperter i
europæisk politik og hør, hvad de danske parlamentarikere vil
arbejde for. Programmet offentliggøres løbende på www.fukbh.dk
Temadagen er arrangeret i et samarbejde mellem Folkeuniversitetet
i København og Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO).
Moderator: Sekretariatsleder, chefanalytiker, cand.mag.
Rasmus Nørlem Sørensen, DEO
Sted: Søndre Campus (lokale 23.0.50)
Pris: 410 kr. (inkl. forplejning)
18





Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Supporteret af Paperturn e-magasin system
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm