Program efterår 2019 - Side 21



ENGLE I ARBEJDE
Hold 1110: 1 lørdag kl. 10.15-16.30 (30/11)
Ved mag.art. Ulla Rald, ph.d. Lise Gjedssø Bertelsen og
ph.d. Torben Svendrup
Tilrettelægger: Ph.d. Torben Svendrup
Gennem tre forelæsninger præsenteres engle fra antikken,
­vikingetiden og middelalderen.
Antikken: Hvilke forbilleder har vi for englefremstillinger?
Har de vinger? Hvilket køn er de? Vi møder engle som budbringere
og som Guds strafferedskab, i billeder og skrifter.
Vikingetiden: Forsiden af den engelske mindebog Liber Vitae fra
1031, New Minster Winchester, viser engle sætte et slør på dronning Emmas og en krone på kong Knud den Stores hoveder. Og på
runesten anråbes ærkeenglen Sankt Mikael om sammen med Gud,
Kristus og Santa Maria at hjælpe de afdødes sjæle. Jovist kendte
vikingerne engle!
Middelalderen: Sct. Michael djævleudstøder og sjælevejer. Engle
i tidens folkebøger, kalkmalerier og prædikener. Vi møder også en
mindre respektfuld omgang med engle, fx i Peder Laales ordsprog
”Ung engel bliver gerne gammel djævel”. Forelæsningen afsluttes
med julens engle – fra bebudelse til Jesu fødsel.
Kl. 10.15: Engle i antikken og oldkirken (UR)
Kl. 12.00: Frokost
Kl. 12.30: Vikingetidens engle (LGB)
Kl. 14.15: Pause
Kl. 14.30: Engle i dansk middelalder (TS)
Sted: Søndre Campus
Pris: 445 kr. (inkl. kaffe/the, croissant, sandwich og vand)
21





Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Supporteret af Paperturn e-magasin system
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm