Program efterår 2019 - Side 51



FILOSOFI OG IDEHISTORIE
FILOSOFI OG
IDEHISTORIE
Grundmodul 3: Fra Augustin
til L­ uther og Machiavelli:
­Middelalderens, renæssancens
og ­reformationens filosofi- og
­idehistorie
Hold 4020: 10 torsdage kl. 10.15-12
(5/9-14/11)
Studieleder: Mag.art. et cand.mag.
Peter Busch-Larsen
GRUNDKURSER
Ved BA Claus Christoffersen
Grundkurserne omfatter dels en
række filosofi- og idehistoriske
kurser i kronologisk orden fra
antikken til i dag, der alle tilbydes
nedenfor (Grundmodul 1-7), og
dels en række kurser, der indfører i
forskellige filosofiske fagområder.
Grundmodul 1: Fra Homer til
­Aristoteles: Antikkens filosofi- og
idehistorie
Hold 4018: 10 mandage kl. 18.15-20
(2/9-11/11)
Ved BA Claus Christoffersen
Det klassiske Grækenland er
den europæiske kulturs vugge,
og arven fra denne periode er
levende til stede i nutiden, hvad
græske ord som filosofi og politik
vidner om. Antikkens idehistorie
er derfor et møde med vor kulturs
dybeste rødder og samtidig et
spejl for vor egen nutid. Gennem
mødet med antikken bliver vi
klogere på os selv.
Vi følger udviklingen fra Homer
til blomstringstiden i det 4. og 5.
århundredes Athen og undersøger, hvad udviklingen af bystaten
(polis), filosofien og videnskaben
betyder for menneske- og samfundssynet. Med udgangspunkt i
tragediedigterne, sofisterne og de
store filosoffer Platon og Aristoteles ser vi derefter nærmere på
den store debat om forståelsen
af menneske og samfund, der
udspillede sig i Athen – en for
nutiden yderst relevant kultur- og
samfundsdebat.
Sted: Nørre Voldgade 11, 3. sal
Pris: 990 kr.
Grundmodul 2: Mellem Athen og
Jerusalem: Europæisk filosofi- og idehistorie fra Aristoteles til Augustin
Hold 4019: 10 tirsdage kl. 14.15-16
(3/9-12/11)
Ved BA Claus Christoffersen
Europæisk kultur hviler på kristendommen og på arven fra det
klassiske Grækenland. Mødet mellem de to finder sted i Romerriget
og er nok den vigtigste begivenhed i den europæiske idehistorie.
Vi følger udviklingen fra
Alexander den Store erobrer det
meste af den da kendte verden
og dermed udbreder den græske
kultur til hele middelhavsområdet, bl.a. Romerriget, det nye
kraftcentrum. Derefter følger vi
den græsk-romerske kulturs sammenstød – og sammensmeltning
– med den frembrydende kristendom, der repræsenterer ideer, som
umiddelbart er fremmede for den
græske tanke. Kristendommen
sejrede. Men kristendommens
sejr betyder ikke den antikke
kulturs undergang. Og mødet
mellem Athen og Jerusalem er
ikke så meget en overstået begivenhed som en fortsat uafsluttet
dialog i den europæiske kultur
frem til i dag.
I middelalderen bliver kristendommen og kirken det centrale
omdrejningspunkt i menneskets
virkelighed. Betegnelsen middelalder er skabt af renæssancen og
udtrykker dennes syn på perioden
som en mørk og stillestående tid.
Det syn må vi gøre op med, for
middelalderen er i virkeligheden
en dynamisk periode, der afgørende præger europæisk kultur.
Derefter følger vi skiftet fra
middelalder til renæssance og ser
på store tænkere som Machiavelli
og Erasmus. Men vi konfronterer
også renæssancen med Luther
og den reformation, der fandt
sted samtidig med renæssancen,
men som giver et helt andet
menneskesyn. Mens renæssancen
hyldede menneskets storhed og
værdighed, understregede Luther
nødvendigheden af, at mennesket
indser sin intethed. Den modsætning har den europæiske kultur
levet med lige siden.
Sted: Nørre Voldgade 11, 3. sal
Pris: 990 kr.
Sted: Kulturhus Indre by ,
Charlotte Ammundsens Plads 3,
1359 København K
Pris: 990 kr.
51





Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Supporteret af Paperturn e-magasin system
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm