Program efterår 2019 - Side 58



FILOSOFI OG IDEHISTORIE
Weimarrepublikken
– ekstremernes tiår
Hold 1022: 5 torsdage kl. 18.15-20
(24/10-21/11)
Ved BA Claus Christoffersen
Med 1. Verdenskrig bryder ’verden
af i går’ sammen. Intet sted sker
dette så radikalt som i Tyskland. I
Weimarrepublikken opstår alt det,
der hører moderniteten til – fra
UFA-film med Asta Nielsen, kabaret og seksuel frigørelse til Bertolt
Brecht og Bauhausarkitektur. Men
samtidig opstår en politisk radikalisering med højrenationalister,
nazister og kommunister.
Polariseringen og de gamle
autoriteters sammenbrud skaber
grobund for politikerlede, populisme og modvilje mod det etablerede. Ikke mindst i kraft af dette
er Weimarrepublikken ikke blot
fascinerende, men også relevant
for forståelsen af nogle af vores
egen samtids politiske tendenser.
Sted: City Campus
Pris: 575 kr.
Wien omkring år 1900:
Tradition og modernitet
Hold 1023: 1 lørdag kl. 10.15-16
(26/10)
Ved BA Claus Christoffersen
Wien er modsætningernes by,
ikke mindst omkring år 1900.
Her mødes det traditionelle og
konservative med moderniteten.
Wien er centrum for kejserens
habsburgske hofkultur – og samtidig centrum for moderniteten
indenfor kunst (Klimt, Schiele),
videnskab (Freud), litteratur (Musil), musik (Schönberg) og filosofi
(Wittgenstein). Men Wien er også
stedet for fremskridtsoptimismens første nederlag, der tvinger
moderniteten og oplysningen til
at erkende sin egen svaghed og
sine skyggesider. Det fører til byens rige kunstneriske skaberkraft
og til et voldsomt politisk liv.
Wien er byen for den første
politiske bevægelse, der bygger på
antisemitisme – ja, Wien er også
58
Hitlers Wien. Men Wien er tillige
byen, hvor Theodor Herzl skaber
grundlaget for den moderne
zionisme. Vi ser nærmere på alle
disse aspekter af Wien omkring
år 1900.
Sted: Frederiksberg Campus
Pris: 345 kr.
Filosofien i biografen:
Filosofisk filmæstetik
Hold 1024: 6 onsdage kl. 18.15-20
(4/9-9/10)
Ved MA Cæcilie Varslev-Pedersen
Hvad har filosofien at sige om
film? Da filmen blev opfundet i
det 20. århundrede, opstod et medium, der er væsensforskelligt fra
teater, maleri og fotografi – en helt
ny måde at erkende verden på.
Filmen er den eneste kunstform, der har været formativ for
vores kultur som helhed. Man
kan derfor hævde, at film er det
eneste kunstmedium, der har et
essentielt demokratisk potentiale.
Forelæsningsrækken går til filmen
filosofisk ved at spørge, hvorfor
film er vigtige for os, og hvad
de gør ved os som individer og
som kultur. Hvad er forskellen på
underholdning og filmkunst? Har
film en særlig adgang til sandheden, eller er den tværtimod
særligt velegnet til manipulation?
I forelæsningerne behandles en
række aspekter af filmen som
kunstform i forbindelse med en
analyse af udvalgte film.
1. Filmen som kunst og erkendelsesform. Hvordan læser man
film filosofisk?
2. Film og realisme: Kærligheden
til verden. Vittorio de Sica: Cykeltyven
3. Film og modernisme: Godard
mod Hollywood. Jean-Luc Godard: Åndeløs. Bernardo Bertolucci: Medløberen
4. Film og fascisme. Fascisme som
æstetisering af politik. Leni
Riefenstahl: Viljens triumf
5. Genrefilm: Hvordan skabes
kollektive identiteter? Hvad er
genre, og hvordan har western-genren været med til at
forme den amerikanske identitet? John Ford: Forfølgeren.
Martin Scorsese: Taxi Driver
6. Film og moral: Skal kunst være
etisk? Pedro Almodóvar: Tal til
hende
Sted: City Campus
Pris: 690 kr.





Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Supporteret af Paperturn e-magasin system
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm