Program efterår 2019 - Side 70



TYSKLANDS HISTORIE
Hold 1038: 5 tirsdage kl. 10.30-12.15 (29/10-26/11)
Ved professor em., dr.phil. Per Øhrgaard, CBS, cand.mag. Morten
Dyssel, dr.phil. Bo Lidegaard og professor Detlef Siegfried, Københavns
Universitet
Der var folkefest og frihedsdans med hammer og mejsel, da Berlinmuren kollapsede for 30 år siden. Denne skelsættende begivenhed
markerer Nationalmuseet med en særudstilling om Tyskland, der
åbner den 8. november.
Landet, der gav os bilen, dannelsen, kirken, børnehaverne, folkeeventyrene, frisindet og pølser i alle afskygninger, er også landet, der
lagde Europa i ruiner, og som blev delt af en grænse og en mur, der
forandrede Tyskland og det tyske folk for altid.
Det moderne Tyskland blev født med murens fald, men landets
identitet bygger på en over 600 år lang fortælling, der begynder i
Karl den Stores Frankerrige og i Det Tysk-Romerske Rige og ender
med genforeningen af Øst- og Vesttyskland.
Det er de 600 års afgørende og omskiftelige tyske kulturarv,
udstillingen Tyskland skabt af British Museum, viser: Fra Gutenbergs
masseproducerede bibel til det moderne ikon for tysk samlebånds­
industri, Folkevognen. Fra den overdådige og kunstfærdige rigskrone
til en enkel og funktionalistisk Bauhaus-vugge.
I forbindelse med udstillingen udbyder Folkeuniversitetet i København i samarbejde med Nationalmuseet denne forelæsningsrække,
der præsenterer Tysklands historie.
Prisen er inkl. et årskort til Nationalmuseet. Kortet bliver udleveret
ved første forelæsning, og det kan herefter benyttes frit til Nationalmuseets mange udstillinger i et år.
1. Det tyske områdes historie indtil 1870 (PØ)
2. Det tyske rige og Weimar­republikken (MD)
3. Det 3. rige og besættelsestiden i Danmark (BL)
4. Efterkrigstiden og Den Kolde Krig, 1945-1989 (PØ)
5. Tyskland efter murens fald (DS)
Sted: Festsalen på National­museet, Ny Vestergade 10, 1471 København K
Pris: 988 kr. (inkl. et årskort til Nationalmuseet)
70
Georg Baselitz, British Museum





Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Supporteret af Paperturn e-magasin system
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm