Program forår 2018 - Side 32



HISTORIE
10 danske middelalderkonger
Hold 5012: 10 tirsdage kl. 10.15-12
(5/9-14/11)
Hold 5013: 10 tirsdage kl. 18.15-20
(5/9-14/11)
Ved ph.d. Torben Svendrup
På dette kursus skal vi se på nogle
af de vigtigste politiske begivenheder i dansk middelalder og tegne et billede af centralmagtens
historie i Danmark.
Vi skal beskæftige os med:
• De middelalderlige konger i
Danmark
• Valdemar Sejr: Kongens store
Østersørige og landskabslove
• Erik Klipping: Magtkamp med
aristokratiet, håndfæstning og
drabet på kong Erik
• De to sønner Erik og Kristoffer:
Magtkampe, økonomisk fallit
og pantsætning af riget
• Valdemar Atterdag: Genskabelse af det danske rige og
kampen med Hansaen
• Kong Erik af Pommern: Dronning Margrethes efterfølger og
kampen mod både det svenske
og danske aristokrati
• Christian d. 1: Kampen om
opretholdelse af Kalmar­
unionen og Dorothea, den
kloge dronning
• Kong Hans: Kampen om
magten i Sverige, forholdet
til borgerskabet og sønnen
Christian d. 2.
• Kong Frederik: Oprøret mod
Christian d. 2. og reformationskampen.
Sted: Hold 5012: Nørre Voldgade 11,
3. sal. Hold 5013: Søndre Campus
Pris: 970 kr.
Kvindeskæbner i dansk middelalder
Hold 5014: 5 lørdage kl. 10.15-14
(16/9, 30/9, 14/10, 11/11, 25/11)
Ved ph.d. Torben Svendrup
Vi møder handelskvinder, ølkoner,
kvindelige håndværkere og købmænd. Handelskapitalismen havde skabt nogle nye kvinderoller.
32
• Kirkens syn på kvinden: Kvinden
i folkebøger og i kalkmaleriet
• Hildegard af Bringen, den lærde
abedisse
• Kvindeliv i klostrene
• Ingeborg – den forsmåede
dronning
• Kong Valdemars datters ægteskab med den franske kong
Filip blev et livslangt mareridt
for Ingeborg. Gennem abbed
Vilhelms breve kommer vi tæt
på dette forhold
• Margrethe Sprænghest
• Kong Kristoffers dronning kom
til at præge danmarkshistorien
• Margrethe, Valdemar Atterdags datter, kom til at styre det
danske rige, og i 1397 fik hun
magten over alle de tre nordiske riger (Kalmarunionen)
• Moder Sigbrit – den kloge handelskvinde og finansminister
Sted: Søndre Campus
Pris: 970 kr.
Engle og fabeldyr: Fra antikkens
Grækenland til reformationen
Hold 5015: 1 lør-søn kl. 10.15-16
(4/11-5/11)
Ved ph.d. Torben Svendrup og
mag.art. Ulla Rald
På dette weekendkursus vil vi
beskæftige os med engle, dæmoner og nisser, basilisken, griffen,
havfruer og et par troldkællinger.
Både i antikken og i middelalderen var engle, dæmoner og
fabeldyr en realitet for mennesket.
De var en del af verden og lige så
sande som det guddommelige.
Dette kursus fører tilhørerne ind i
en verden, som er meget fremmed
for os i dag. Når kristne i antikken
fortalte, at en engel havde bebudet
Jesus fødsel, så var det på ingen
måde underligt, det var en del af
den begrebsverden, man levede i.
Kurset har til formål at vise,
hvordan store dele af antikkens
tankeverden fortsatte ind i middelalderen og blev en del af den
menneskelige hverdag. Vi vil fx
følge engle fra antikkens fremstillinger frem til kalkmalerierne i de
danske landsbykirker.
Sted: Søndre Campus
Pris: 582 kr.
Fugl Føniks: Tysklands historie
efter 2. Verdenskrig
Hold 5016: 10 onsdage kl. 16.15-18
(6/9-15/11)
Ved mag.art. Wolfgang Karl
Tyskland i 1945 er brændt og
ødelagt, der er ingen stat og ingen
regering. 10 år senere er den
tyske forbundskansler Adenauer
vestmagternes respekterede samarbejdspartner, og den tyske industri producerer det forbavsende
Wirtschaftswunder. Tyskland
bliver medlem af NATO og er i 1957
med til at grundlægge det, vi i dag
kender som EU. Kurset handler
om Tysklands succeshistorie, men
også om de store kriser og udfordringer: Forholdet til den jødiske
verden efter holocaust; forsoning
med de europæiske naboer;
opbygning af et demokrati efter
Weimarrepublikkens eksempel;
og ikke mindst forholdet mellem
den vestlige stat og den uelskede
kommunistiske lillebror DDR.
Historien byder på drama:
Berlinmuren, Willy Brandts fald
som kansler, Baader-Meinhof-terrorisme, Helmut Kohls robuste
genforening af de to Tysklande i
1989/1990, Angela Merkels over­
raskende karriere.
Sted: Nørre Voldgade 11, 3. sal
Pris: 970 kr.





Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Supporteret af Paperturn e-magasin system
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm