Program forår 2018 - Side 45



FILOSOFI OG IDÉHISTORIE
FILOSOFI OG
IDEHISTORIE
Studieleder: Mag.art. et cand.mag.
Peter Busch-Larsen
GRUNDKURSER
Grundkurset omfatter en række
selvstændige moduler, dels filosofi- og idehistoriske kurser, der alle
tilbydes nedenfor, dels kurser, der
indfører i forskellige filosofiske
fagområder, hvoraf to tilbydes
nedenfor.
Fra Homer til Aristoteles:
Antikkens filosofi- og idehistorie
Hold 4005: 10 tirsdage kl. 10.15-12
(5/9-14/11)
Hold 4006: 10 onsdage kl. 14.15-16
(6/9-15/11)
Ved mag.art. Martin PasgaardWesterman
Det klassiske Grækenland er den
europæiske kulturs vugge, og
arven fra denne periode er levende til stede i nutiden, hvad græske
ord som filosofi og politik vidner
om. Antikkens idehistorie er derfor et møde med vor kulturs dybeste rødder og samtidig et spejl for
vor egen nutid. Gennem mødet
med antikken bliver vi klogere
på os selv. Vi følger udviklingen
fra Homer til blomstringstiden
i det 5. og 4. århundredes Athen
og undersøger, hvad udviklingen
af bystaten (polis), filosofien og
videnskaben betyder for menneske- og samfundssynet. Med
udgangspunkt i tragediedigterne,
sofisterne og de store filosoffer
Platon og Aristoteles ser vi derefter nærmere på den store debat
om forståelsen af menneske og
samfund, der udspillede sig i
Athen – en for nutiden yderst relevant kultur- og samfundsdebat.
Sted: Nørre Voldgade 11, 3. sal
Pris: 970 kr.
Mellem Athen og Jerusalem:
Europæisk filosofi- og idehistorie
fra Aristoteles til Augustin
Hold 4007: 10 mandage kl. 14.15-16
(4/9-13/11)
Ved BA Claus Christoffersen
Europæisk kultur hviler på kristendommen og på arven fra det
klassiske Grækenland. Mødet mellem de to finder sted i Romerriget
og er nok den vigtigste begivenhed i den europæiske idehistorie.
Vi følger udviklingen, fra Alexander den Store erobrer det meste af
den da kendte verden og dermed
udbreder den græske kultur til
hele middelhavsområdet, bl.a.
Romerriget, det nye kraftcentrum.
Derefter følger vi den græsk-romerske kulturs sammenstød – og
sammensmeltning – med den
frembrydende kristendom, der repræsenterer ideer, som umiddelbart er fremmede for den græske
tanke. Kristendommen sejrede.
Men kristendommens sejr
betyder ikke den antikke kulturs
undergang. Og mødet mellem
Athen og Jerusalem er ikke så meget en overstået begivenhed som
en fortsat uafsluttet dialog i den
europæiske kultur frem til i dag.
Sted: Læderstræde 34, 2. sal
Pris: 970 kr.
Fra Augustin til Luther og
Machiavelli: Middelalderens,
renæssancens og reformationens
filosofi- og idehistorie
Hold 4008: 10 torsdage kl. 14.15-16
(7/9-16/11)
Ved BA Claus Christoffersen
I middelalderen bliver kristendommen og kirken det centrale
omdrejningspunkt i menneskets
virkelighed. Betegnelsen middelalder er skabt af renæssancen og
udtrykker dennes syn på perioden
som en mørk og stillestående
tid. Det syn må vi gøre op med,
for middelalderen er i virkeligheden en dynamisk periode, der
afgørende præger europæisk
kultur. Derefter følger vi skiftet fra
middelalder til renæssance og ser
på store tænkere som Machiavelli
og Erasmus. Men vi konfronterer
også renæssancen med Luther
og den reformation, der fandt
sted samtidig med renæssancen,
men som giver et helt andet
menneskesyn. Mens renæssancen
hyldede menneskets storhed og
værdighed, understregede Luther
nødvendigheden af, at mennesket
indser sin intethed. Den modsætning har den europæiske kultur
levet med lige siden.
Sted: Læderstræde 34, 2. sal
Pris: 970 kr.
Fra Descartes til Kant:
Europæisk filosofi- og idehistorie fra
reformationen til oplysningstiden
Hold 4009: 10 tirsdage kl. 17.15-19
(5/9-14/11)
Hold 4010: 10 torsdage kl. 10.15-12
(7/9-16/11)
Ved BA Claus Christoffersen
Perioden 1600-1800 er fornuftens og oplysningens tidsalder.
Naturvidenskaben undsiger
autoriteterne for at gå til erfaring
og fornuft og kulminerer i Newtons fysik. Store samfundsmæssige omvæltninger, navnlig den
franske revolution, ryster Europa.
Samfundstænkningen ser samfundet som en kontrakt mellem
frie og lige individer. Rationalitet
og oplysning fremstår som det
centrale i europæisk kultur og
ledsages af optimistisk fremskridtstro. Grundlaget for det hele
er Descartes’ påberåbelse af det
45





Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Supporteret af Paperturn e-magasin system
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm