Program forår 2018 - Side 75



MUSIK, FILM OG TEATER
EMNEKURSER
Den amerikanske film
fra 1980 til 1999
Hold 5090: 10 torsdage kl. 14.15-16
(14/9-23/11)
Ved cand.phil. Annette Wernblad
Michael Ciminos Heaven’s
Gate afsluttede i 1980 én af den
amerikanske films mest banebrydende perioder. United Artists gik
konkurs, og filmselskaberne satte
en stopper for den kreative frihed,
instruktørerne havde haft i det
foregående årti. Dette burde føre
til en trist periode, men faktisk
blev der i de næste to årtier skabt
en lang række fremragende film.
På dette kursus vil vi gennemgå
periodens tendenser, temaer og
æstetiske kendetegn. Vi vil se på
de ’gamle’ auteurer som Woody
Allen, Sidney Lumet og Martin
Scorsese, samt på nye instruktører
som David Lynch, Quentin Tarantino, Coen-brødrene og David
Fincher.
Blandt de mange film, vi vil se
på, kan nævnes Blade Runner,
Hannah and Her Sisters, The Verdict, The Piano, Pulp Fiction, The
Usual Suspects, og Magnolia.
Sted: Nørre Voldgade 11, 3. sal
Pris: 970 kr.
Danske filmatiseringer:
Fra ord til billeder
Hold 5091: 5 tirsdage kl. 15.15-17
(24/10-21/11)
Ved cand.mag. Alexandra Emilia
Kida
Når vi læser en bog, danner vi
vores egne indre billeder af karaktererne, miljøet og stemningen.
Hvad sker der, når den selvsamme
bog fortolkes af en anden end os
selv i et så konkret billedsprog
som film?
På dette kursus kigger vi på
danske filmatiseringer, og hvordan bestsellers er blevet til oplevelser på det store lærred. Hvilke
træk og temaer kendetegner
hvilke typer filmatiseringer, hvad
sker der i den filmiske oversættelse af litteratur, og hvad fortæller
det om begge typer af kunstnerisk udtryk? I turen op gennem
filmhistorien går vi tæt på værker
som Ditte Menneskebarn, Hærværk, Sult, Babettes Gæstebud, Det
forsømte forår, Pelle Erobreren,
Dansen med Regitze, Nordkraft,
Kunsten at græde i kor og Kvinden
i buret.
Sted: City Campus
Pris: 485 kr.
Dramaturgi og analyse
Hold 5092: 5 onsdage kl. 17.15-19
(6/9-4/10)
Ved cand.mag. Christiane Hector
Manuskriptet ligger til grund for
en film og de lag og effekter, som
efterfølgende bygges på. Kurset
undersøger manuskriptets dramaturgi og analyserer, hvordan
historien eksekveres i den færdige
film i forhold til brug af mis-enscene og genrekonventioner.
Vi kigger nærmere på forskellige genrer indenfor både
arthouse- og mainstreamfilm,
og manuskripterne til film som
Silence of the Lambs, Sense and
Sensibility, Little Miss Sunshine og
Juno danner grundlag for analysen af udvalgte filmsekvenser.
Deltagerne læser fra gang til gang
et originalmanuskript på engelsk,
som danner udgangspunkt for
den enkelte undervisningsgang.
Sted: City Campus
Pris: 485 kr.
Dame Helen Mirren
Hold 5093: 1 lør-søn kl. 10.15-16
(30/9-1/10)
Ved cand.mag. Jan Eastwood
Mouritzen
Dame Helen Mirren hører til de få
skuespillere, som med sit alsidige
talent har erobret teaterscenen,
filmlærredet og tv-skærmen med
lige stor succes. Med sin både
intelligente og sensuelle udstråling har hun været en markant
stjerne, siden hun viste sig
afklædt i Pigen på koraløen. Helen
Mirrens filmkarriere har budt
på farverige roller, bl.a. den utro
hustru i Kokken, tyven, hans kone
og hendes elsker. Hun er særdeles
aktiv på film, og til hendes mange
mindeværdige præstationer hører
titelrollen i The Queen, Kvinden i
guld, Sofya Tolstoj i The Last Station og husholdersken i Gosford
Park. Hun blev belønnet med tre
BAFTA-priser for sit spil som Jane
Tennison i tv-kriminalserien Mistænkt (1991-93). I 2003 blev Mirren
adlet. Hendes seneste filmroller er
i Eye in the Sky og Trumbo.
Sted: Frederiksberg Campus
Pris: 679 kr.
Robert Altman: Auteur
Hold 5094: 10 tirsdage kl. 17.15-19
(12/9-21/11)
Ved cand.mag. Jan Eastwood
Mouritzen
Robert Altman (1925-2006) var
med sine stilistisk prægnante
film, der både var udfordrende og
sarkastiske, med til at udvikle moderne amerikansk filmkunst i nye
retninger. Altmans gennembrud
var krigssatiren M.A.S.H. (1970), der
vandt Guldpalmerne i Cannes, og
musikdramaet Nashville, der fulgte
24 personers skæbner i musikmiljøet. Senere hudflettede Altman
de klassiske genrer western- og
gangsterfilmen i Vestens syndige
par og Det lange farvel. Efter nogle
mindre bemærkelsesværdige film
i 1980’erne fik han et kunstnerisk
comeback med The Player, en
75





Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Supporteret af Paperturn e-magasin system
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm