Program forår 2019 - Folkeuniversitetet i København - Side 43



FILM, MUSIK OG TEATER
FILM, MUSIK
OG TEATER
GRUNDKURSUS
Filmanalyse
Hold 4013: 10 torsdage kl. 16.15-18
(14/2-25/4)
Ved cand.phil. Annette Wernblad
Vi bombarderes konstant med
levende billeder, og det bliver
stadig vigtigere at kunne afkode
og forholde sig kritisk til disse.
På dette kursus vil vi analysere en
række film med udgangspunkt
i forskellige klassiske teorier og
analysemetoder som æstetisk
analyse, auteuranalyse, genreana­
lyse, filmatisering, dramaturgi og
semiotik.
Deltagerne vil trin for trin lære,
hvordan de kan få mere ud af de
film, de ser, og vi vil gennemgå
de vigtigste redskaber, man skal
bruge for selv at kunne analysere
film.
Vi vil tage udgangspunkt i og
analysere film af instruktører
som Alfred Hitchcock, John Ford,
Orson Welles, Ingmar Bergman,
François Truffaut, Martin Scorsese
og Ridley Scott.
Sted: Nørre Voldgade 11, 3. sal
Pris: 990 kr.
Elementær musikteori
Hold 4014: 10 mandage kl. 12.15-14
(18/2-6/5)
Ved cand.mag. Lone Bang
Hemmeth
Det er god tone at være med på
noderne! Musiklytning og prak­
tisk musikudøvelse kan beriges
og gøres mere fokuseret, hvis
man har kendskab til elementær
musikteori. Kort sagt: Man får et
bedre teoretisk fundament for at
synge og spille musik, hvis man
kender musikkens sprog. Vi vil
gennemgå nodesystemets opbyg­
ning, dur- og mol-systemet, kvint­
cirklen og treklange. Derudover vil
der blive arbejdet med rytmik og
styrkelse af pulsfornemmelsen,
som jo er musikkens hjerteslag.
Gennemgangen vil dels tage
udgangspunkt i øvelser, dels i
kendte sange og musikværker,
således at teori og praksis hele ti­
den følges ad. Vi skal synge, vi skal
lytte til kendte klassikere og læse
i orkesterpartiturer og således se
komponisterne over skuldrene. Alt
dette skulle gerne være med til
at berige lytteoplevelsen og give
større glæde, når man spiller sam­
men og/eller synger i kor. Der må
påregnes lidt hjemmearbejde.
Kursisterne bedes låne eller
købe: Johannes Grønager: Nøgle til
musikken (2003).
Sted: Læderstræde 34, 2. sal
Pris: 990 kr.
43





Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Paperturn bladre katalog fremviser
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm