Program forår 2019 - Folkeuniversitetet i København - Side 44



FILM, MUSIK OG TEATER
Quentin Tarantino og hans film
Hold 5037: 10 tirsdage kl. 18.15-20
(5/2-9/4)
Ved cand.mag. Jan Eastwood
Mouritzen
EMNEKURSER
Otte store film:
Filmen og det ubevidste
Hold 5035: 10 onsdage kl. 16.15-18
(13/2-24/4)
Hold 5036: 10 torsdage kl. 14.15-16
(14/2-25/4)
Ved cand.phil. Annette Wernblad
Filmen er – ligesom vores drøm­
me – en rituel struktur af levende
billeder, der glider forbi vores øje,
uden at vores bevidste jeg har
nogen kontrol over den. Dette
har filmens største instruktører
vidst lige fra starten, og de har
udformet et udsøgt ordforråd, et
billedsprog og en filmisk æstetik,
som kan minde os om de inderste
krinkelkroge af vores egen indre
labyrint.
På dette kursus vil vi analysere
otte store film af instruktører, som
ved hjælp af de levende billeder
har formået at reflektere vores
ubevidste og vores drømme.
De film, vi vil gennemgå, er
Metropolis (Fritz Lang), Cat People
(Jacques Tourneur), Mordets melodi (Bodil Ipsen), Persona (Ingmar
Bergman), Profondo Rosso (Dario
Argento), Memento (Christopher
Nolan), Mulholland Drive (David
Lynch) og Hugo (Martin Scorsese).
Sted: Nørre Voldgade 11, 3. sal
Pris: 990 kr.
44
Quentin Tarantino, amerikansk
films uregerlige enfant terrible,
er snart aktuel med Once Upon
a Time in Hollywood, der tager
pulsen på 1960’ernes filmmiljø
og Mansonkultens drab på den
gravide model Sharon Tate. Siden
debuten med Reservoir Dogs har
Tarantino skabt film, der mest
af alt handler om andre film og
popkulturelle produkter. Med en
række gennemgående stilistiske
træk fremstår han som en sand
auteur i spændingsfeltet mellem
B-filmen og kunstfilmen, mellem
fin- og kitschkulturen.
Karakteristisk er den underfun­
dige (og profane) dialog, den op­
brudte kronologi og de splattede
voldssekvenser, der kommer som
et lyn fra en blå himmel. På kurset
skal vi analysere og diskutere
karakteristiske scener fra Pulp Fiction, Kill Bill, Jackie Brown, Django
Unchained m.fl.
Sted: City Campus
Pris: 990 kr.
Sir Alec Guinness: Kamæleonen
Hold 5038: lør-søn kl. 10.15-16
(6/4-7/4)
Ved cand.mag. Jan Eastwood
Mouritzen
Sir Alec Guinness (1914-2000),
den britiske skuespiller regnes
for en af det 20. århundredes
største. Han var en virtuos mester
i maskering og blev ét med sine
roller. På film var Guinness utrolig
alsidig. Til hans glansroller hører
jødeskurken Fagin i Oliver Twist,
de syv mordofre i Syv små synder,
gangsterchefen i Plys og papegøjer, støvsugersælgeren i Vor mand
i Havanna, den fanatiske oberst i
Broen over floden Kwai, den ara­
biske prins i Lawrence af Arabien
og jediridderen Obi-Wan Kenobi i
Star Wars-filmene.
På tv spillede han den stilfær­
dige spionjæger Smiley i Le Carré­
serien Dame, konge, es, spion.
Alec Guinness blev slået til ridder
af dronning Elizabeth II for sine
kunstneriske præstationer, og han
fik to Oscarpriser for sin enestå­
ende karriere.
Sted: Frederiksberg Campus
Pris: 594 kr.
Orson Welles
Hold 5039: 9 mandage kl. 16.15-18
(25/2-6/5)
Ved cand.mag. Peter Skovfoged
Laursen
Orson Welles’ liv og karriere er
lavet af samme stof som myter.
Med debutfilmen Citizen Kane
skabte han den film, som i et halvt
århundrede skulle ligge øverst på
listen over verdens bedste film.
Hans næste film Familien Amberson blev revet ud af hans hænder,
og hermed var kimen lagt til en
karriere fyldt med skamferede
mesterværker og urealiserede
projekter. Welles’ kompromis­
løshed førte i sidste ende til en
karriere fyldt med kompromiser,
men i hver af hans film ses geni­
ets klare penselstrøg. Hans bedste
film strækker og vrider filmmediet
i nye, uventede retninger. De er
fyldt med visuelle åbenbaringer
og en hudløs søgen ind i menne­
skets dybeste kroge. Vi vil i kurset
diskutere mennesket bag filmene
og analysere de store klassikere
som Touch of Evil såvel som de
mindre kendte værker.
Sted: Nørre Voldgade 11, 3. sal
Pris: 891 kr.





Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Paperturn bladre katalog fremviser
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm