Program forår 2019 - Folkeuniversitetet i København - Side 50



FILOSOFI OG IDEHISTORIE
Grundmodul 5: Fornuftstroen
til debat: Europæisk filosofiog idehistorie fra romantikken
til Nietzsche
Hold 4021: 10 mandage kl. 14.15-16
(4/2-8/4)
Ved BA Claus Christoffersen
Grundmodul 4: Fra Descartes
til Kant: Europæisk filosofi- og
idehistorie fra reformationen
til oplysningstiden
Hold 4019: 10 tirsdage 10.15-12
(5/2-9/4)
Hold 4020: 10 torsdage kl. 14.15-16
(7/2-11/4)
Ved BA Claus Christoffersen
Perioden 1600-1800 er fornuf­
tens og oplysningens tidsalder.
Naturvidenskaben undsiger
autoriteterne for at gå til erfaring
og fornuft og kulminerer i New­
tons fysik. Store samfundsmæs­
sige omvæltninger, navnlig den
franske revolution, ryster Europa.
Samfundstænkningen ser sam­
fundet som en kontrakt mellem
frie og lige individer. Rationalitet
og oplysning fremstår som det
centrale i europæisk kultur og
ledsages af optimistisk frem­
skridtstro. Grundlaget for det hele
er Descartes’ påberåbelse af det
enkelte menneskes selvbevidst­
hed (”jeg tænker, altså er jeg”), og
denne tiltro til brugen af ens egen
fornuft som nøglen til erkendel­
se og frihed kulminerer i Kants
filosofi. Selvom oplysningstidens
fornuftstro er blevet anfægtet
i vor tid, præger den stadig det
centrale europæiske værdisæt.
Sted: (4019): Læderstræde 34, 2. sal
(4020): Nørre Voldgade 11, 3. sal
Pris: 990 kr.
50
Omkring 1800 blev Kants filosofi
det fundament, der kunne be­
grunde den moderne naturviden­
skab. Men samtidig så romanti­
kerne i Kants system en mulighed
for at sikre, at religionen ikke
kunne anfægtes af videnskaben.
Religionen lukker netop ifølge
romantikerne op for de sider af
virkeligheden, videnskaben ikke
kan nå. Hegel afviste en sådan
opdeling af virkeligheden og så
historien som åndens dialektiske
udvikling hen imod en forening af
fornuft og virkelighed. Også Marx
betonede historien, men så den
som klassekampens historie. Kier­
kegaard kritiserede Hegels system
for at overse det enkelte menne­
ske. Nietzsche kritiserede hele den
europæiske kultur og tænkning
som nihilistisk. Troen på oplys­
ning og fremskridt var for alvor
draget i tvivl, og det førte omkring
1900 til en egentlig værdikrise.
Sted: Nørre Voldgade 11, 3. sal
Pris: 990 kr.
Grundmodul 6: Fra Nietzsche og
Freud til Wittgenstein og Heidegger:
Europæisk filosofi- og idehistorie
1900-1945
Hold 4022: 10 torsdage kl. 14.15-16
(7/2-2/5, ikke 7/3 og 28/3)
Ved ph.d. Martin PasgaardWesterman
Indgangen til det 20. århundrede
præges af en opbruds- og krisetil­
stand, der medfører en stemning
af nihilisme og værdiforfald, men
også et håb om en ny gylden
fremtid. Menneskets fremmed­
gørelse i en moderne, rationa­
liseret verden er et tema i både
Nietzsches og Freuds kulturkritik
og i Max Webers sociologi. Mens
undergangsstemningen kulmi­
nerer i skyttegravenes rædsler
i 1. Verdenskrig, søges samtidig
en ny begrundelse af filosofien
som fænomenologi (Husserl),
videnskabsteori (Wienerkredsen),
sprogfilosofi (Wittgenstein) eller
eksistensfilosofi (Heidegger).
Men trods interessen for det
enkelte menneskes eksistens og
en fornyet filosofisk dybde fører
mellemkrigstiden til populærfilo­
sofiske dogmer om racerenhed og
kulturel overlegenhed i nazismen
og fascismen og ender i den
totale krig.
Sted: Læderstræde 34, 2. sal
Pris: 990 kr.
Grundmodul 7: Fra Sartre og Adorno
til Foucault og Habermas: Europæisk
filosofi- og idehistorie fra 1945 til
i dag
Hold 4023: 10 tirsdage kl. 16.15-18
(5/2-23/4, ikke 12/3)
Hold 4024: 10 torsdage kl. 10.15-12
(7/2-2/5, ikke 7/3 og 28/3)
Ved ph.d. Martin PasgaardWesterman
Efter 2. Verdenskrig og det insti­
tutionaliserede massemord på
jøderne søgtes der efter forklarin­
ger på totalitarismens oprindelse,
og en gennemgribende (selv)
kritik af den vestlige civilisations
grundideer blev det nye ud­
gangspunkt for filosofien. Sartre
betoner i sin eksistentialisme den
enkeltes frihed, engagement og
ansvar, Adorno og Frankfurter­
skolen peger på en indre modsi­
gelse i selve oplysningens projekt,
Heidegger kritiserer den allesteds­
nærværende tekniske rationalitet.
Forsøget på en gennemgribende
kritisk analyse af modernitetens
fundament ses både hos Derrida,
hos Foucault, i hermeneutikken
(Gadamer) og i Habermas’ diskur­
setik og kritiske analyser af det
senmoderne samfund. Som fælles
grundpræmis ligger en vending
mod sproget som det sted, hvor
kritikken må tage sit afsæt.
Sted: Nørre Voldgade 11, 3. sal
Pris: 990 kr.





Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Paperturn bladre katalog fremviser
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm