Program forår 2019 - Folkeuniversitetet i København - Side 51



FILOSOFI OG IDEHISTORIE
Bevidsthedens gåder:
Indføring i bevidsthedsfilosofi
Hold 4025: 10 mandage kl. 12.15-14
(25/2-13/5)
Indføring i moralfilosofi I:
Fra Sokrates til renæssancen
Hold 4026: 10 tirsdage kl. 10.15-12
(5/2-23/4, ikke 12/3)
Ved ph.d. Rasmus Thybo Jensen
Ved ph.d. Martin PasgaardWesterman
Bevidsthed er en forudsætning
for, at vi kan tænke, føle og gøre
ting med vilje. Men når vi først
begynder at tænke over, hvad
bevidsthed er, bliver vi nemt viklet
ind i paradokser. Kræver bevidst­
hed fx, at den, som er bevidst, er
bevidst om at være bevidst? Er
bevidstheden ”inde i hovedet”,
og hvis den er, hvordan kan vores
bevidste sanseoplevelser så alli­
gevel give os viden om ”den ydre
verden”? Kan bevidsthed og krop
adskilles, eller er bevidsthedstil­
stande måske simpelthen bare
hjernetilstande? At der findes an­
dre bevidstheder end vores egen,
er vi normalt ikke i tvivl om, men
hvad beror denne viden egentlig
på? Kurset giver en indføring i
centrale diskussioner i moderne
bevidsthedsfilosofi.
Litteratur: Shaun Gallagher
og Dan Zahavi: Bevidsthedens
fænomenologi, oversat af Rasmus
T. Jensen (2010, Gyldendal).
Sted: Nørre Voldgade 11, 3. sal
Pris: 990 kr.
Sted: Nørre Voldgade 11, 3. sal
Pris: 990 kr.
Indføring i moralfilosofi II:
Fra renæssancen til Kant, Hegel
og nytteetikken
Hold 4027: 10 onsdage kl. 14.15-16
(6/2-10/4)
ørste
kan sige
er:
ra bl.a.
kningen,
nomeofi.
ngelsk i
Shaun Gallagher og Dan Zahavi
?
bevidsthedens fænomenologi
dsthed?
nkring?
Etikkens store spørgsmål om
grundlaget for godt og ondt og
muligheden for et lykkeligt liv
grundlægges hos de antikke
filosoffer. Med Sokrates’ berømte
udsagn om, at ”dyd er viden”,
bliver fornuft og indsigt en forud­
sætning for den rette livsførelse.
Denne dydsetik videreføres af
Platon og Aristoteles, der begge
opfatter viden og dannelse som
forudsætning for det gode. I
hellenismen bliver sjælefred
livets mål hos både skeptikerne,
stoikerne og Epikur. Med kristen­
dommen afløses antikkens idealer
af det religiøst begrundede bud
om næstekærlighed og læren om
menneskets syndighed. Hvor før
fornuft og indsigt var vejen til det
gode og lykken, er hos Augustin
og Thomas Aquinas Guds nåde
nødvendig. Endelig opfatter
renæssancens humanisme på en
helt ny måde det enkelte men­
neske som sin egen herre, der frit
kan udfolde sin tilværelse og sine
muligheder.
shaun gallagher er professor i filosofi og kognitionsvidenskab og tilknyttet Institute of Simulation and Training ved University of Central Florida.
Han er desuden forskningsprofessor i filosofi
og kognitionsvidenskab ved University of Hertfordshire. Han er forfatter til bl.a. How the Body
Shapes the Mind (2005) og Brainstorming (2008).
Shaun Gallagher og Dan Zahavi
bevidsthedens fænomenologi
Gyldendal
Ved ph.d. Martin PasgaardWesterman
dan Zahavi er professor i filosofi og leder af Danmarks Grundforskningsfonds Center for Subjektivitetsforskning ved Københavns Universitet. Han
er forfatter til bl.a. Husserls Fænomenologi (2001)
og Subjectivity and Selfhood (2005).
Moralfilosofien skifter fra renæs­
sancen og fremefter karakter.
Hvor de antikke filosoffer stillede
spørgsmål til moralen med hen­
blik på muligheden for et godt
eller lykkeligt liv, forsøger man nu
at definere det gode og det onde,
det retfærdige og det uretfær­
dige uafhængigt af menneskets
mulighed for et godt liv. Frem
Sammen redigerer Shaun Gallagher og Dan
Zahavi tidsskriftet Phenomenology and the
Cognitive Sciences.
til det 18. århundrede forstås
moral stadig i store træk ud fra
kristendommen, men der spørges
nu, hvorfra vi har vores moralske
opfattelser, og hvad de er. Indser vi
det moralske med fornuften (Hob­
bes, Locke) eller fra glæden ved
andres anerkendelse af bestemte
handlinger (Hume)? Spørgsmålet
drejer sig m.a.o. om, hvori det
moralske består, og hvorvidt men­
nesket overhovedet er i stand til
at handle moralsk. Vi gennemgår
Kants pligtetik, Hegels retsfilosofi,
Schopenhauers medlidenhedsetik
og Bentham/Mills nytteetik.
Sted: Nørre Voldgade 11, 3. sal
Pris: 990 kr.
Indføring i politisk filosofi
Hold 4028: 10 mandage kl. 18.15-20
(4/2-8/4)
Ved BA Claus Christoffersen
Vi tænker ofte ikke over det
velkendte, og vi er vant til at leve
i et politisk samfund. Men hvad
er egentlig et politisk samfund?
Det har ikke altid eksisteret,
men stammer fra polis – fra den
græske bystat. Og lige siden det
opstod, har man reflekteret over,
hvad et politisk samfund er og bør
være. Er mennesket af naturen
et ”politisk dyr” (Aristoteles) og
det statslige fællesskab derfor
den naturgivne og nødvendige
ramme om et godt menneskeliv
– eller er staten kun en men­
neskeskabt vedtægt? Hvordan
bør staten styres? De fleste af
os er vist glade for at leve i et
demokrati, et ”folkestyre”. Men
hvordan begrunder man, at det er
retfærdigt og bedst? Hvad svarer
man dem, der har hævdet, at det
er de kloge, adelen, de rige eller
præsterne, der bør styre – snarere
end ”folket”? Kurset slår ned på en
række højdepunkter af europæisk
politisk tænkning.
Sted: Nørre Voldgade 11, 3. sal
Pris: 990 kr.
Omslagsfoto © Getty images
01/11/10 10.22
51





Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Paperturn bladre katalog fremviser
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm