Program forår 2019 - Folkeuniversitetet i København - Side 54



FILOSOFI OG IDEHISTORIE
Thomas Hobbes’ Leviathan
Hold 5049: Man-fredag kl. 10.1514.45 (1/7-5/7)
Ved ph.d. Martin PasgaardWesterman
UGEKURSER
Platons dialog Gorgias
Hold 5047: Man-fre kl. 10.15-14.45
(17/6-21/6)
Ved ph.d. Martin PasgaardWesterman
Gorgias er en af Platons vigtigste
dialoger. Her diskuterer Sokrates
med den berømte sofist Gorgias,
hans elev Polos og den fornem­
me athenæer Kallikles. Omdrej­
ningspunktet er retorikken eller
talekunsten, som Gorgias mestrer
til perfektion. Hvad er målet og
meningen med talekunsten, der
umiddelbart blot har til hensigt
at overtale tilhørerne uanset ind­
holdet? Står det den dygtige taler
frit for at overbevise sine tilhørere,
også hvis det åbenlyst har uret­
færdighed til følge? Sokrates går
imod sofisterne, der mener, at det
gode blot er det, der fremkalder
en lystfølelse. I stedet argumente­
res der for, at det er bedre at lide
uret end at gøre uret, og at men­
nesket både i samfundslivet og i
sit personlige liv må underlægge
sig fornuften. Kun når fornuften
hersker over lidenskaberne, kan
der opnås et godt liv, politisk og
personligt. Deltagerne bedes købe
eller låne: Platon: Gorgias.
Sted: Nørre Voldgade 11, 3. sal
Pris: 1188 kr.
54
Sartres Væren og Intet
Hold 5048: Man-fredag kl. 10.1514.45 (17/6-21/6)
Ved lektor em., mag.art. Poul
Lübcke, Københavns Universitet
Værket Væren og Intet (1943) af
den franske filosof Jean-Paul Sar­
tre (1905-1980) blev det filosofiske
omdrejningspunkt for den eksi­
stentialistiske bevægelse, der fik
betydelig indflydelse på filosofien
og litteraturen i Vesten. Værket er
et forsøg på at forstå menneskets
frihed som en radikal frihed, hvor
”eksistens går forud for essens”.
Kurset vil med udgangspunkt
i udvalgte passager analysere
Sartres grundlæggende begreber
og påstande, vise hvordan Sartre
er dybt afhængig af bl.a. Hegel,
Kierkegaard og Heidegger og
endelig dels gennemgå den kritik,
som Sartre selv i 1960’erne rettede
mod værket, dels skitsere det
opgør med Sartres humanisme,
som strukturalister og poststruk­
turalister foretog fra 1960’erne
og frem. Ved slutningen af det
20. århundrede forekom eksisten­
tialismen nærmest død. Men i
de sidste 15 år har Sartre fået en
velfortjent renæssance.
Sted: Nørre Voldgade 11, 3. sal
Pris: 1188 kr.
Hobbes’ (1588-1679) hovedværk
Leviathan (1651) er et mesterværk
indenfor den politiske filosofi og
har som intet andet værk præget
den politisk-filosofiske debat. Den
engelske borgerkrig (1642-51) er
baggrunden for Hobbes’ hypote­
se om en naturtilstand, en alles
krig mod alle, hvor hverken ret/
uret eller godt/ondt eksisterer. Ud
fra en blændende karakteristik
af menneskets grundmotiver,
nemlig driften til selvopholdelse
og ønsket om et glædeligt liv,
formulerer han teorien om en
samfundspagt, der undgår krigs­
tilstanden.
Muligheden for et menneske­
ligt fællesskab udledes fra begre­
berne om en naturret: Enhvers ret
til med alle midler at opretholde
sit eget liv og en fundamental
naturlov: At tilstræbe fred. Men
Leviathan er mere end politisk
teori. Den er et overflødigheds­
horn af erkendelsesteoretiske,
sprogfilosofiske og religionsfiloso­
fiske refleksioner, der viser Hobbes
som en enestående dybsindig
iagttager af mennesket.
Litteratur: Hobbes: Leviathan
(2008, Informations Forlag).
Sted: Nørre Voldgade 11, 3. sal
Pris: 1188 kr.





Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Paperturn bladre katalog fremviser
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm