Program forår 2019 - Folkeuniversitetet i København - Side 91



SAMFUND
En verdensorden i forandring
Hold 1060: 5 mandage kl. 18.15-20
(4/3-1/4)
Ved cand.mag. Philip Christian
Ulrich
Over fem gange kigger vi på
den amerikanske verdensorden,
som har domineret internatio­
nal politik siden 1945, og får en
dybere forståelse for, hvordan
den er under forandring i disse
år. Stormagter konkurrerer på
en måde, som vi ikke har set det
i mange år – faktisk ikke siden
før 1. Verdenskrig. Derfor er det
interessant at tage udgangspunkt
i amerikansk udenrigspolitik, da
det er supermagten, som søger at
fastholde en magtposition, som
man har haft gennem mange
år – alt imens nye magter kræver
en plads.
1. Den amerikanske verdensorden
(1945-2008)
2. Amerikansk lederskab under
forandring (2008-)
3. Udfordrerne til verdensordenen
4. Historiske fortilfælde af foran­
dret international magtbalance
5. Danmarks tilpasning
Sted: City Campus
Pris: 575 kr.
Fake news: Vildledning, vejledning
eller bare opmærksomhed?
Hold 1061: 4 tirsdage kl. 18.15-20
(19/2-12/3)
Ved ph.d.-stipendiat Mads
Vestergaard, Københavns
Universitet, overlæge, dr.med. Kåre
Mølbak, Statens Seruminstitut,
journalist, MBA Pierre Collignon
og seniorforsker, ph.d. Flemming
Splidsboel Hansen, DIIS
Politikere, virksomheder og
organisationer har altid søgt at
påvirke vælgere og forbrugere.
Men begreber som spin, falske
nyheder, disinformation,
konspirationsteorier og
propaganda fylder mere og mere,
og traditionelle autoriteter bliver
udfordret i den offentlige debat.
Hvad betyder en tiltagende
usikkerhed om fakta og substans
for meningsdannelse, vigtige
beslutninger og i sidste ende for
demokratiet?
1. Markeder for opmærksomhed,
misinformation og
manipulation (MV)
2. HPV-vaccinen – forskerens blik
på historien (KM)
3. Myter og sandheder om
fake news (PC)
4. (Dis)information i globalt
perspektiv (FS)
Sted: Søndre Campus
Pris: 460 kr.
91





Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Paperturn bladre katalog fremviser
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm