FYN LIVE #5 - Svendborg - Side 10



Vinylen
En unik pladebutik i Svendborg
Billede fra butikken:
Til venstre: Arne Larsen-Ledet
Til højre: Knud Clemmensen
13. november 2009 åbnede Arne Larsen-Ledet
butikken Vinylen i Møllergade nr. 34 i Svendborg.
Arne havde lejet lokaler i Ribers Gård, som er en
gammel købmandsgård, hvor blandt andet Spillestedet Harder´s også holder til med den dertil
hørende øveforening Rytmisk Råstof.
Vinylen har specialiseret sig i salg af vinyler. Altså
det gode gamle lp-format.
Efter at have fungeret som en traditionel musikbutik med salg af plader ændrede konceptet sig
til en foreningsdrevet pladebutik 1. januar 2012.
Dette betyder at Vinylen i dag drives af frivillige,
så der altså ikke er egentlige ansatte, der skal
have løn.
Ved betaling af et årligt kontingent støtter man
butikken, og samtidig får man en medlemsrabat
ved køb af plader.
I de senere år er salget af plader steget og Vinylen har kunnet akkumulere et overskud.
Et af punkterne i foreningens vedtægter er, at
en del af et eventuelt overskud skal uddeles til
kulturlivet i Svendborg, og specielt den rytmiske
musik er blevet tilgodeset.
Foreningen har blandt andet kunne støtte de
lokale kunstnere i Shreed, Grusom, Steep2 og
Klaus Baba.
Den lille pladebiks har i tidens løb haft fornøjelsen af at have liveoptrædender i selve butikken,
hvor blandt andet “Folkeklubben” har været
forbi og spille lidt i forbindelse med sin seneste
udgivelse.
Sammen med naboen, Spillestedet Harder´s, har
Vinylen arrangeret en del koncerter der afholdes i
Harder´s lokaler.
9. februar afholdes der i forbindelse med dette
samarbejde, koncert med albumsaktuelle Kajsa
Vala, som før koncerten signerer plader i butikken.
Den foreningsdrevne butiksmodel er den eneste
af sin slags i Danmark og er derfor helt unik.
Vinylen holder åbent torsdag og fredag fra klokken 13-17 samt lørdag fra klokken 11-13.
Kig ind og få en snak om musik og kig pladesamlingen igennem. Der er et stort udvalg af både
nyt og gammelt.
Butikken har også et samarbejde kørende med
Audiokompagniet, så mangler du en ny pladespiller, kan Vinylen også hjælpe dig med det.
Skrevet af Niels Christian Bie

Paperturn



Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Supporteret af Paperturn e-magasin system
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm