FYN LIVE #7 - Side 26



FOLKEKLUBBEN
VENDER HJEM
Når spillestedet Harders fejrer
sit 25 års jubilæum, så vender
folkeklubben hjem til Svendborg
og giver koncert i Ribers Gård.
I den anledning har vi taget en
snak med bandet om gamle
dage, og om hvordan de er nået
så langt som de er den dag idag.
Skrevet af Henning Harder
Hvor kom navnet Folkeklubben fra?
Navnet stammer fra den første danske folkplade
“En aften i Folkeklubben”, med Cæsar, Per Dich
og Poul Dissing. Kjartan havde lige købt den i
et antikvariat og da vi stod akut og manglede et
navn foreslog han det. Jeg syntes det var genialt
og Kjartan gik med til at vi kaldte os det indtil vi
fandt på noget mere cool.
Hvordan fandt I hinanden?
Jeg mødte Kjartan på værthuset Long John i
Købmagergade i København hvor jeg spillede.
Han havde lige været til Anne Linnet koncert i
Rundetårn og dumpede forbi. Rasmus Jusjong
mødte vi til et vinsmagningsarrangement og han
fik hurtigt sat vores første job op, og så gik det
ellers derfra.
Og Rasmus Dall du var jo kendt i det sydfynske fra
noget akustisk håndholdt western guitarspil med
en stor del blues og som jo senere gik over i decideret støvet Americana fra ørkenen under navnet
One Eyed Mule. Hvordan røg du med ind i et vise /
folke Op-sangs orkester?
Jeg mødte som nævnt Kjartan og dengang havde
han et kæmpe skæg og langt krøllet hår og så
faktisk meget hip og folkie ud, og så begyndte vi
ellers bare at hænge meget ud i hans lejlighed på
Christianshavn og omdrejningspunktet var altid
musik. En dag ved kanalen blev vi enige om at
lave et band.
Jeg læste i øvrigt i Kristeligt dagblad en overskrift
fra jer der lød nogenlunde såleses:
”Det er løgn at folk uden for hovedstaden ikke er
kulturelle ” hvad var det for en debat I der gik ind
i?
På daværende tidspunkt havde vi lige færdiggjort
en 47 koncerters lang vinter/forårsturne rundt i
alle afkroge af landet og ude i den såkaldte udkant eller “rådne banan” som diverse københavnerbaserede medier hurtigt døbte udkantsdanmark, ja der oplevede vi i den grad ægte kulturelt
engagement, mod og virkelyst. Så det er ud fra
den erfaring man skal læse den overskrift.
Og er I egentlig et Politisk orkester ?
Vi tilstræber at være et orienteret orkester. Vi er
tre meget forskellige mennesker og kan ikke nødvendigvis mønstrer et fælles politisk standpunkt.
Heldigvis!
Jeg kan ikke helt huske hvordan Folkeklubben
kom til Harders men det var noget med at One
Eyed Mule havde spillet nogle gange og pludselig
stod der en lidt famlende trio med noget rytme
haløj og en kuffert ?
Ja det kan vi vist ikke løbe fra! Der var vel sammenlagt 15 betalende til vores 2 første koncerter
på Harders så det er en ære at komme tilbage.
Men det virkede som om I ”var klar” til at indtage
om ikke verden så i altfald de Danske scener og
ville det ”
Den første gang havde I både spillet på gymna
siet, handelsskolen, Hansted og uden foran pladeforretningen Vinylen og alligevel var vi vist kun
en håndfuld.. Men viste I allerede der at I skulle
gå hele vejen – på kort tid ?
Ja det var fuldstændig den energi der var lige
fra start. Ellers havde vi ikke kastet os ud i hele
det her cirkus. Vi følte at vi havde noget vigtigt
at bringe til bordet - vi havde noget at sige og en
måde at ville gøre det hele på. De første 3 år gik
det bestemt ikke stærkt og vi føler egentlig vi har
kæmpet hårdt for at være der hvor vi er i dag.
Nu her 7 år senere vender I tilbage til det lille
spillested`s `25 års jubilæum DET glæder vi os
til og det håber vi også at I gør.
Det gør vi i den grad og vi lover at gå efter det
perfekte slag.
FOLKEKLUBBEN KAN OPLEVES
31. AUGUST I RIBERS GÅRD/SPILLESTEDET HARDERS 25 ÅR
BILLETTER: WWW.HARDERS.NU/ WWW.HARDERS.NU

Se video på Youtube

Paperturn



Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Supporteret af Paperturn e-magasin system
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm