FYN LIVE #7 - Side 36



Anmeldelse
HAPPY HIPPIE HOP
Genre: Reggae-Folk-Pop m. Trubadur-tekster / Reggae / Hip Hop
Skrevet af David Faurskov Jensen
Spillestedet Harders i Svendborg,
danner denne Langfredag rammerne om en forholdsvis unik
treenigheds-koncert.
Aftenens 3 navne; Bare Rolig,
Tjilahop, og Ærlig Talt, er alle sammen nyere navne i den Danske
undergrund. Det er dog alle 3 navne
som har fanget undertegnets opmærksomhed da de gav koncert på
’Maskinen’ ikke så langt væk.
Desværre oplevede jeg dengang
ikke alle 3 koncerter da min tilstedeværelse var påkrævet andesteds.
Men det er bestemt ikke det denne
anmeldelse skal dreje sig om!
På den baggrund havde jeg på
forhånd undersøgt navnene lid, og
der er nogle numre der helt klart har
gjort et større indtryk på mig.
Hvis du læser denne anmeldelse for
at finde ud af om du evt. er gået glip
af noget, eller om du skulle sætte
dine booking-kløer i nogle af dem,
så er det helt klart et rungende ’JA!’
herfra.
Men lad os sætte os ind i tidsmaskinen og dykke ind i aftenens
herligheder!
Aftenens konferencier er den evigt
karismatiske Klaus ”Handsome”.
Og til denne aften kunne det ikke
være mere passende at dette rolige
væsen tager ordet og præsenterer
de optrædende.
Iført en smuk okkergul ternet jakke
bliver der talt blidt ind i mikrofonen
om hvad der ligger forud.
Der følger en kort præsentation af
hvad Langfredag egentlig er for en
dag, som bliver smukt afsluttet med
”Men jeg tror ikke at ham der Jesus
ville have vi skulle lide”. Den sætning rammer aftenen meget godt.
Det eneste ”lidende” der ligger
forud, er de optrædendes lidenskab
for deres musik, og det projekt de
har stablet på benene.
Kort efter følger der også en meddelelse om at man kan købe 3 økologiske fadøl i baren for sølle 100 kr.
Så der skulle være rig mulighed for
at ingen tørster i dette vandhul.
En kortere forklaring om at de 3
bands mødes hvert år på Læsø hjælper publikum med at danne sig et
indblik i hvordan de fungerer. Der er
medlemmer der går igen, ligesom
flere vil gæsteoptræde på hinandens koncerter. En yderst interessant tilgang, som er meget populær
i bl.a. folk og hip hop miljøerne.
”I aften der skal I møde som det
første på programmet, det længste
eksisterende band af de her 3 oplevelser der er på vej. Og det er Bare
Rolig.”
’Bare Rolig’ lægger hårdt ud med
et af deres, i min optik, stærkeste
numre, ”Hverdagshelt”. Banen er
kridtet op fra starten, og det bliver
gjort tydeligt af både bassisten, og
den unge herrer der fører bandets
guitalele. Jeg beklager meget,
men jeg har ikke kendskab til den
korrekte titel ved føringen af dette
instrument. Jeg kan dog med sikkerhed sige at han er en af de mest
aktive på scenen, og under flere af
numrene er han også at finde bag
trommesættet hvor selv Animal fra
’The Muppet Show’ får hård konkurrence!
Allerede imellem første og andet
nummer, farer musikerne rundt på
scenen for skifte deres instrumenter
ud med andres. For det utrænede
øje kan det virke en smule forvirrende, men alle der har stået på en
scene ved at det godt lige kan tage
nogle sekunder at få indstillet alt
korrekt. Vi er jo alle sammen forskellige.
Et par gæstemusikere fra aftenens
andre 2 bands indtager også scenen.
Det øger scenens befolkningstal
fra 7 til 8. Folk der kender scenen
på Harders ved godt at der ikke
ligefrem er meget albueplads hvis
man står mere end 5 mand. Det
konkluderes hurtigt fra herren ved
siden af mig at hvis der kommer
flere mennesker op på den scene, så
bør den få sit eget postnummer. Jeg
giver ham øjeblikkeligt ret!
Alt i alt leverer ’Bare Rolig’ en formidabel koncert. Der er et par småtekniske fejl indimellem, som f.eks. da
en trommemaskine (ført af dagens
lydmand) ikke helt vil spille i samme
takt som de musikere der har puls.
Det er desværre en af de ting der
kan ske når man prøver at tæmme
maskinerne til noget der kræver så
meget følelse og personlig timing
som ’Bare Rolig’ består af.
Koncerten forløber formidabelt,
og der er ingen tvivl om at de her
musikere elsker det de laver. De små
fejl der bliver lavet undervejs bliver
taget med et smil af både musikere
og gæster.
få, men godt planlagte koncerter,
end mange som bare bliver de
samme. ”Legepladsen” skulle også
gerne blive navnet på deres debut
album, som de er i gang med at
arbejde på. Og en legeplads er en
rigtig god beskrivelse på et band
der kan slutte deres koncert af med
en mund-trompet-solo.
Teksterne er velskrevne, og de
kommer omkring alt fra de små
ting man kan gøre i hverdagen for
at gøre folk glade, til alle de dejlige
indtryk man kan få af at hvile i sig
selv og sine omgivelser. Og ikke
mindst om de problemer der kan
opstå i hverdagen hvis man f.eks.
er ret høj. Her tænkes naturligvis på
den personlige højde...
Alt i alt er mit indtryk af ’Bare Rolig’
så stærkt at jeg nemt ville kunne
fylde resten af dette magasin med
både deres fordele og ulemper. Men
der skal også være plads til andre, så
jeg vil slutte deres segment af med
at de helt klart bør opleves hvis du
får muligheden.
Aftenens andet navn ’Tjilahop’
bliver også præsenteret af aftenens
konferencier:
”Hvorfor hedder de Tjilahop?
Jeg kommer til at tænke på Pipi
Langstrømpe. Men de beskriver sig
selv som noget man kan chille til, og
noget man kan hoppe til.”
’Tjilahop’ indtager derefter scenen,
og de lægger ud med et nummer
der ligger lidt mere i den klassiske
Efter deres koncert fanger jeg lige et reggae del af deres sæt. De er noget
par ord fra deres forsanger, Tobias,
færre medlemmer på scenen, ”kun”
som gør det meget klart at han
5, men det er tydeligt at de godt
gerne vil have at bandet er en lege- ”kan selv”. Selvom de kun har spillet
plads. Det er hans projekt, og han vil sammen i 1½ år, så fanger de hinangerne have at alle har det godt, og
dens breaks fantastisk.
derfor prøver de også konstant nye
ting. Der er en klar fornemmelse af
(Fortsættes på næste side)
at ’Bare Rolig’ hellere vil ud og spille

Paperturn



Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Supporteret af Paperturn e-magasin system
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm