FYN LIVE #7 - Side 37



Meget hurtigt i løbet af deres
koncert får jeg minder til nogle
minder til den afdøde Natasja. Når
’Tjilahop’s kvindelige forsanger lukker op for sin stemme, så kan man
nærmest få lidt kuldegysninger. Det
eneste konstruktive der bør sniges
ind er at hun nok skal arbejde lidt
med sin mikrofonføring. Ofte holder
hun mikrofonen tæt på munden når
hun synger højt, og det overdøver
meget de andre musikere i sådan en
grad at det kan være svært at høre
takten. Hun virker lidt nervøs imellem numrene, men når musikken
først spiller, så er det tydeligt at hun
er i front, og at hun ved hvordan
en scene skal behandles. Hendes
stemme går til tider over i noget der
minder om soul, og hun rammer
både beats og breaks rigtig godt.
Det klæder virkelig ’Tjilahop’ at have
en forsanger der kan ramme så
forskelligt, på kommando.
Jo længere vi kommer ind i koncerten kan vi kun give den gode Klaus
”Handsome” ret. Det er musik man
kan både chille og hoppe til. Og
publikum gør endda begge dele
samtidigt!
Der er rigtig godt gang i hyggen
både foran scenen, og området
omkring baren.
I slutningen af deres koncert får vi
også en lille anekdote om forsangerens halskæde. Det er en form for
lykke-smykke (tøhø) som hun har
fået af sine bedsteforældre. Hun har
altid haft den på når hun skulle give
taler, optræde, eller når hun skulle
præstere noget udover det sædvanlige. Desværre blev den væk for
noget tid siden, men det lykkedes
hende at finde den igen dagen før
koncerten.
“Jeg tror dog ikke på at et smykke
kan have nogen overnaturlige kræfter, men at de selv bringer hinanden
den lykke og glæde de viser gennem
musikken. Selvfølgelig kan man
frygte at ting kan gå galt, men jeg
er sikker på at aftenens koncert ville
have været lige så forrygende, uden
halskæden. Jeg er dog stadigvæk
glad for at den blev fundet!”
Inden deres ekstranummer bad de
om mere røg på scenen, og det må
man sige at de fik. Den fulgte med
ud i gården da dørene blev åbnet,
men sjovt nok havde den ændret sin
aromatiske karakter en smule…
Konklusionen på ’Tjilahop’ er at de
er meget tight i deres musik. De er
teknisk dygtige, og de kan noget på
en scene. De fleste af bandets medlemmer er meget statiske i deres
positioner, men de har en forsanger
der gør lidt op for det, og så de
Asbjørn! Han blev præsenteret som
en dynamisk musiker, og det må
man sige han er. Både med guitar,
trommer, og bas. De er nogle virkeligt dygtige musikere der nok lige
skal bruge lidt mere tid sammen på
landevejen for at være mere aktive
på scenen. Men lækkerheden har de
med sig. Og publikum!
”Fuldmånen lyser udenfor, og Jesus
hænger på korset. Velkommen til
’Ærligt Talt’!” lyder det fra Klaus
Handsome. Vi kan godt høre på den
gode konferencier at vi er nået til
aftenens sidste navn. Stemmen og
tankerne lader til at være lidt slidte
under præsentationen, men han når
også at få nævnt at de er 7 mand, og
meget gerne vil præsenteres som
undergrunds hip hop.
’Ærligt Talt’ indtager scenen i det
der nok må beskrives som aftenens
mest modige outfits. Der er en
rapper i hvid skjorte og butterfly, en
i noget der ligne en silkemorgenkåbe, og den sidste rapper er iført
fluorescerende bukser og en meget
unikt strikket elefanthue i alle
regnbuens farver. Rapperen i skjorte
og butterfly bærer også en prægtig
sort bowlerhat, der lidt får mig til at
mindes Mogens ”Mugge” Hansen.
Den forgangne hofreporter. Men jeg
er sikker på at vi skal til at have lektioner i alt andet end kongefamilien.
De gør også hurtigt opmærksom på
at de godt kan lide at klæde sig ud,
men jeg har svært ved at se hvorfor.
Der er ikke nogen historie bag deres
meget forskellige udklædninger,
og jeg bliver nødt til lige at tænke
en ekstra gang over om fastelavn
måske var en måned for tidligt i år?
Pyt med det. Lad os se hvor de tager
os hen.
’Ærligt Talt’ bærer os over i den mere
regulere hip hop, og binder en fin
sløjfe på den røde tråd der har været
igennem aftenen. De har dog stadigvæk nogle elementer af reggae,
men de tunge beats og spyttende
lyrik er meget mere i fokus her.
Generelt set, så har ’Ærligt Talt’ en
rigtig god energi. De bevæger sig
meget rundt på scenen, og har en
ret god kontakt til publikum. Der
er ingen tvivl om at det vi har fat i
her, nok må beskrives som aftenens
”crowdpleaser”.
De kommer godt rundt omkring i
hip hop universet, og de har også
nogle numre der dykker lidt ned
i reggae. Deres rap tekster går
rent igennem ved publikum, men
hvis jeg skal være lidt kritisk, så
bør de nok holde sig mere til rap
end sang. De gange de prøver at
synge lyder det som om de prøver
at harmonere ved at justere sig ind
efter hinanden. Men hvis alle 3 gør
det samtidigt, så bliver det en svær
balancegang for dem at finde. Det
lykkedes ikke rigtigt. De ser også
lidt unge ud, så jeg tror nok at de
skal finde deres harmoni med tiden.
Min opfattelse er dog at det nok
mest er mig der bemærker det, for
publikum er ellevilde med det.
Som gammel festival booker, så har
jeg hørt min del af undergrunds hip
hop, og ’Ærligt Talt’ ligger helt klart i
den bedre ende.
Et lille stykke inde i koncerten bliver
deres merchandise også præsenteret af, hvad jeg tror, er en søn af
en af de optrædende. Et kærligt og
varmt indslag.
Deres lyrik afspejles meget i samme
dur som ’Bare Rolig’ og ’Tjilahop’.
Der er fokus på tilværelsen og det at
have det godt.
I modsætning til mange andre undergrunds hip hop bands, så er der
væsentligt færre sange om negativitet, og det er noget de vinder point
på i min bog. I et miljø hvor alle
rapper om penge, biler, damer, og
stoffer, så er det fantastisk befriende
at opleve nogle unge der forstår at
verden er andet end det.
Deres opfattelse af samfundet
kunne vi alle sammen lære noget af.
Hele aftenen bliver rundet smukt
af med et nummer der inkluderer
alle musikere fra aftenen. Det er ca.
her min teori om denne aften bliver
bekræftet.
Vi har her 3 navne som fungerer
sammen i et større perspektiv end
hvis de optrådte separat. Jeg kan
se frugten af det enormt tætte bånd
den her gruppe af kunstnere har på
kryds og tværs, og realiteten sætter
ind. Det er ikke 3 koncerter jeg
har oplevet her til aften, det er én
stor. Det er en hyldest til de gratis
værdier vi har i vores hverdag, og en
manifestering af at det onde ude i
verden ikke altid kan røre os hvis vi
beslutter os for det modsatte.
Mange tror at ”Julen er miraklernes
tid”, men jeg tror mere på at det
er påsken. Det var trods alt her at
miraklet om Jesus genopstandelse
fandt sted. Jeg ser det som et mirakel, og en ære, at være til stede på
samme tid som disse 3 fantastiske
navne, der helt klart har hjertet det
rette sted. -Amen
Fotograf: Ronni Jørgensen

Paperturn



Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Supporteret af Paperturn e-magasin system
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm