FYN LIVE #7 - Side 7



The Blues Brothers Souvenir Show på Tobaksgaarden
THE BLUES BROTHERS SOUVENIR SHOW
KAN OPLEVES PÅ TOBAKSGAARDEN
TORSDAG 24. MAJ 2018 KL. 20:00
BILLET: WWW.TOBAKSGAARDEN.DK
To mænd i front med sorte solbriller, sort hat og
sort habit. En kuffert proppet med nogle af de
bedste rhythm’n’blues- og soulklassikere, spillet
af en hårdt swingende rytmegruppe og en effektiv hornsektion. Røg, bomber, lysshow, stor
lyd, dans, gags, fest og farver – og sved.
Alt sammen elementer, som man kan opleve når
The Blues Brothers Souvenir Show fyrer den af på
Tobaksgaarden 24. maj.
Bandet tager afsæt i det repertoire, som The Blues
Brothers præsenterede på deres første plade
Briefcase Full Of Blues (1978) og på soundtracket til
kultfilmen The Blues Brothers (1980).
Gode gamle rhythm’n’blues og soul standards
spillet på en forfriskende rå og pågående måde
kombineret med et meget udadvendt sceneshow.
Den idé bygger The Blues Brothers Souvenir Show
videre på. Orkestrets ambition har aldrig været at
kopiere numrene tone for tone, men at spille versioner af de fedeste rhythm’n’blues- og soulnumre
– gerne med en ekstra spand kul.
The Blues Brothers Souvenir Show har gennem
mere end 30 år spillet overalt i Danmark og ved
enkelte lejligheder uden for landets grænser. Nu er
turen kommet til Assens!

Paperturn



Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Supporteret af Paperturn e-magasin system
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm