2021 Årsrapport GLAD Fonden - Flipbook - Side 22
Elever bestod
med bravour
De første elever begyndte i 2018. 78 har pr. 31 december 2021 afsluttet
uddannelsen, heraf er 55 indtil videre kommet i job. Uddannelsen er muliggjort af en bevilling fra den A.P. Møllerske støttefond på 25 millioner kroner
og med finansiering fra bl.a. København, Aarhus og Esbjerg kommune.
Flexuddannelsen er kendetegnet ved virksomhedsforlagt praksislæring, men pga. corona foregik de
første måneder af året som virtuelundervisning og vejledning både individuelt og på hold. Faglærer
og elever blev så fortrolige med undervisningen, at det lykkedes at gennemføre semesterprøverne
virtuelt. Der blev kogt, stegt, beskåret, bygget vareopstillinger, regnet på pallestørrelser og talt meget
om arbejdspladskultur.
FLOTTE RESULTATER TIL ÅRGANG 2
Da eleverne kom tibage til undervisningen, genfandt de rutinen og kunne gennemføre den praktiske
opgave til eksamen i juni som planlagt. Censorerne, som alle kommer fra erhvervsskoler, vurderede,
at eleverne havde opnået det beskrevne kompetenceniveau; alle bestod.
UDDANNELSE MEDFØRER ØNSKEDE RESULTATER
En midtvejsevaluering af projektet konkluderede i februar, at uddannelsen giver de ønskede resultater:
Det sker på grundlag af praksislæring, støtte fra faglærer og vejleder, holdundervisning og sidemandsoplæring samt et struktureret forløb med uddannelsesmål.
VI SKAL VIDERE OG BLIVE EN PERMANENT UDDANNELSE
Støtte fra Børne- og Undervisningsministeriet (puljemidler) i efteråret, muliggjorde yderligere optag
på uddannelsen i 2021 og 2022. Arbejdet med at gøre uddannelsen permanent fortsætter bl.a. med en
konference på Christiansborg den 19. maj 2022.
LÆS MERE
FLEXUDDANNELSEN
GLADUDDANNELSE.DK
/FLEX/
Flexuddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet
forsøgsuddannelse for unge, der gerne vil have
mere uddannelse efter STU – blandt andet med
henblik på at få et job. Uddannelsen foregår på et
hold, der sammen med en faglærer indgår i den
daglige praksis på en virksomhed. Der indgår
også dagligt teoriundervisning. Uddannelsen
er udviklet i samarbejde mellem tre kommuner,
Esbjerg, Aarhus og København, en lang række
23
virksomheder, erhvervsskoler og Glad Fonden.