2021 Årsrapport GLAD Fonden - Flipbook - Side 25
Samarbejde
med Sydbank
Arena
Glæden var stor, da aftalen med Sydbank Arena kom på plads i efteråret. Den indebærer, at Glad Mad
skal være café-, og eventleverandør og skabe gode mad- og serviceoplevelser til de mange aktiviteter
i arenaen. Det kan være konferencer, sportsarrangementer eller middagsselskaber med op til 1.800
spisende gæster.
I Glad Mad prioriterer vi lokale produkter og har blik for
økologi og bæredygtighed.
Vi ser aftalen som et vigtigt signal fra Danmarks tredje største halanlæg, som med samarbejdet
prioriterer social bæredygtighed i valg af leverandør.
Det er et godt eksempel på en sportshal, som ikke kun satser på kvalitetsmad, men også ønsker at
bidrage til løsning af vores velfærdsudfordringer.
VI VENDER STÆRKT TILBAGE
Vi nåede desværre kun lige at afvikle et par store arrangementer i Kolding, inden den anden coronanedlukning blev annonceret. Nedlukningen satte en bremse på den påbegyndte rekruttering og gjorde,
at vi ikke kom så godt fra start, som vi kunne have ønsket. Vi er nu i fuld gang med at indhente det tabte.
For vores øvrige kunder indenfor køkken og catering, har vi også oplevet en markant omsætningsnedgang og har som andre indenfor branchen måttet hjemsende medarbejdere og gøre brug af hjælpepakker.
Det er glædeligt, at vi er kommet igennem uden at skulle afskedige kolleger. Vi har i stort omfang kunnet
fastholde vores kunder, og i foråret 2022 er vi ved at være på niveau som før nedlukningerne.
LÆS MERE
GLADMAD.DK
GLAD MAD
Hver dag leverer Glad Mad mere end 2.000 måltider til større og mindre virksomheder samt mad
til særlige arrangementer som møder og konferencer. Vi står for driften af forskellige kantiner
heriblandt private virksomheder og uddannelses-
24
institutioner.
Vores køkkenteams
er baseret på et tæt
samarbejde mellem
professionelle kokke
og assistenter med og
uden handicap.