2021 Årsrapport GLAD Fonden - Flipbook - Side 37
Glad Fonden, Den Erhvervsdrivende fond
Glad Fonden, Den Erhvervsdrivende fond
LEDELSESBERETNING
LEDELSESBERETNING
Fondens væsentligste aktiviteter
Hovedaktivitet
Glad Fonden er en socialøkonomisk virksomhed med aktiviteter indenfor medier, uddannelse, beskæftigelse og design.
Fonden driver endvidere tv-stationen TV-Glad, Glad Teater, Glad Zoo og Glad Mad, der omfatter køkken- og cafedrift
samt housekeeping.
Redegørelse for god fondsledelse
Glad Fondens redegørelse for god Fondsledelse kan læses på fondens hjemmeside:
https://www.gladfonden.dk/wp-content/uploads/2021/10/Glad-Fondens-redeg%C3%B8relse-for-god-fondsledelse2020-.pdf
Ud over at producere serviceydelser, produkter og kulturoplevelser er det Glad Fondens formål at sikre ansatte og
elever adgang til at ytre sig gennem medier og tilbyde meningsgivende uddannelse og beskæftigelse til flest muligt
mennesker med kognitive handicap.
Redegørelse for fondens uddelingspolitik
Fonden har jvf. Glad Fondens vedtægter § 8 om anvendelse af overskud, foretaget en uddeling på tkr. 404 til støtte for
dattervirksomheden Glad Zoo ApS med henblik på den fortsatte udbygning af havens anlæg.
Fonden har 339 ansatte, hvoraf omkring halvdelen er ansat på særlige vilkår. Glad Fagskole har 79 elever og Flexuddannelsen 35 elever. Fondens ansatte har adgang til at vælge 2 medlemmer til fondens bestyrelse.
Redegørelse for udviklingen i virksomhedens økonomiske aktiviteter
2021
Årsregnskabet for Glad Fonden udviser i 2021 et resultat på tkr. 2.671.
Resultat betragtes som tilfredsstillende.
Datterselskaber
Glad Fonden ejer selskabskapitalen i datterselskabet, Glad Bizz ApS, med underdatterselskaberne Glad Mad A/S, Glad
Zoo Aps, Gl. Møllevej 7 ApS og Brolæggervej 3 ApS. Resultatet i Glad Mad A/S er for regnskabsåret negativt påvirket
af lavere aktivitet hos kunder og samarbejdspartnere som følge af Covid-19 samt omstruktureringsomkostninger.
Datterselskaberne udviser samlet et resultat på tkr. -2.138. Glad Fonden understøtter Glad Bizz Aps, da selskabet
udgør en væsentlig del af fondens aktiviteter. Indregnes balancerne i datterselskabet udgør resultatet i Glad-koncernen tkr. 533.
Glad Teater
Begyndelsen af året var præget af corona og de restriktioner, Glad Teater som en del af scenekunstbranchen har været underlagt. Meget er gennemført, dog med nedsat publikumskapacitet.
I 2021 gennemførte Glad Teater 37 forestillinger og aktiviteter der omhandler temaerne inklusion, mangfoldighed og
etnicitet med i alt 1900 publikummer, hvor grupper af børn og unge udgør en stor publikumsdel, der undervejs i forestillingerne som efterfølgende, aktualiserer og forholder sig aktivt til de angivne temaer, der spejles i de unges aktuelle sociokulturelle kontekst og dagligdag.
Glad Teater har 18 skuespillere i ensemblet og er i 2021 støttet af Kulturministeriet og Københavns Kommune.
Kulturministeriet har støttet Glad Teater med tkr. 893. Bevilgede ubrugte midler, jf. Covid-19 restriktioner, overføres
til 2022 til afvikling af de i 2021 planlagte, men udskudte forestillinger.
Efterfølgende begivenheder
Der er ikke efter statusdagen indtrådt begivenheder af betydning for vurderingen af årsrapporten.
34
36
35
37