Flexuddannelsen. - Flipbook - Side 50
Udover anerkendelse og ressourcefokus er der i uddannelsen fokus på at støtte de unges
motivation, fordi den er afgørende for deres succes og chancen for at gennemføre to års
uddannelse. Forståelsen af motivation er teoretisk inspireret af bl.a. nyere forskning fra Center
for Ungdomsforskning. Pless, Katznelson m.fl., som peger på, at motivation opstår i mødet
mellem den unge og de sammenhænge, den unge indgår i.17 Det vil sige, at motivation er
relationelt betinget og kontekstafhængigt, hvilket er en forståelse, der matcher uddannelsens
kompetencebegreb. Dette motivationssyn adskiller sig fra den motivationsforståelse, som ofte
indgår i hverdagssproget, hvor det anses som et individuelt anliggende, om en person er mere
eller mindre motiveret for noget. Her knytter motivation sig til den enkeltes personlige, sociale
eller kognitive problematikker eller ressourcer.
Pless, Katznelson m.fl. har introduceret begrebet motivationsorienteringer i betydningen, at alle
unge er motiveret for noget, men at deres orienteringer er forskellige og bevægelige, ligesom
de ikke i entydig normativ forstand kan værdisættes som værende af større eller ringere betydning eller kvalitet.
Følgende motivationsmodel med fem motivationsorienteringer bidrager til forståelsen af
flexelevers motivation:
Figur 7. Motivationsmodel
Kilde: Se note 17
MESTRINGSMOTIVATION
Mestring, progression
feed-back
udfordring:
Opgivenhed,
mangel på selvtillid
PRÆSTATIONSMOTIVATION
Fokusering, karakterer,
selvdisciplinering,
konkurrence
RELATIONSMOTIVATION
anerkendelse,
fællesskaber,
tilhørsforhold
udfordring:
skoleudmattelse
udfordring:
Skoletræthed
VIDENSMOTIVATION
Udforske, producere
sammenhænge,
nysgerrighed
MOTIVATIONSORIENTERING
INVOLVERINGSMOTIVATION
Åbne læreprocesser,
eksperimenter,
kreativitet
udfordring:
Manglende eller snæver
udfordring:
Kedsomhed, mangel
på faglige udfordringer
læringsforståelse
17
Pless, M.; Katznelson, N., Hjort-Madsen, P., og Nielsen, A.W. (2015). Unges motivation i udskolingen.
Aalborg Universitetsforlag.
50