GreenDozer, Rapport vedr. markedsmodel for direkte genbrug - Flipbook - Side 17
ONLINE PLATFORME
Alle hubs forbindes med digitale platforme, og
medarbejderne på den enkelte hub får adgang
til lagerstyringssystem og systemer til materialeregistrering, ordrehåndtering mm. Kombinationen
af lagerstyrings- og materialeregistreringssystem
danner en samlet oversigt over alle de data, der
skal anvendes fra de brugte byggematerialer, bliver
modtaget, kommer på lager og afsendes.
Når en kunde køber flere genbrugte byggematerialer
fra forskellige hubs indeholdt i samme ordre, vil
kunden modtage en ordrebekræftelse for de materialer, der er placeret på samme hub. Tre materialer
fra tre forskellige hubs indeholdt i én ordre udløser
dermed tre ordrebekræftelser, tre faktura, og tre
forsendelsesbekræftelser, som automatisk genereres. På den måde kan kunden frit handle genbrugte
byggematerialer på tværs af de enkelte hubs, hvilket
gør det let at udvide antallet af hubs over tid.
Salget af genbrugte byggematerialer bliver derved
baseret på drop-shipping, hvor en digital platform
håndterer de indkomne ordrer og splitter ordren
ud til de enkelte hubs. Herefter kan medarbejderne
på hubben selv håndtere plukning og pakning og
efterfølgende afsende til kunden. Slutteligt afregnes
der automatisk for handlen via de enkelte platforme.
17