Bladet - Horsens Kommunes Bibliotekers magasin - copy - Magasin - Side 16
t det ikke kun er en bogs indhold, der er
vigtig, er Foreningen For Boghåndværk et
bevis på. Hvert år siden 1934 har foreningen uddelt priser for Årets Bedste Bogarbejde, hvor der ses på funktion, æstetik
og teknisk udførelse. For flere forskellige ting spiller ind,
når forsiden planlægges. Skal omslaget visualisere et
omdrejningspunkt i bogen, præsentere en karakter eller synliggøre et emne? Hvilken stemning skal forsiden
italesætte? Hvem er målgruppen til bogen? Romantikeren, hundeelskeren eller den hårdkogte krimilæser?
A
Og valg af farver, motiver, skrifttype og opsætning er
også vigtigt. Skal forfatternavnet fremhæves? Er titlen
vigtigst? Skal siden være ensfarvet med fotos eller tegnede motiver? Endelig skal der også tages hensyn til
at vi afkoder en bogforside ved at starte i øverste venstre hjørne og fortsætte i et zigzaggende mønster ind
mod midten. Men selvom grafikeren har overvejet disse
ting, er læsernes smag subjektiv. Her har jeg udvalgt
21 forsider, som fanger mit øje, fordi de er flotte, rammer
deres emne lige på kornet eller gør mig nysgerrig på,
hvad de mon handler om?