Bladet - Horsens Kommunes Bibliotekers magasin - copy - Magasin - Side 25
med rejsebiografen. For lige så meget som bogen
handler om at indgå i en fællesmængde, handler den
om, at vi hver især rejser rundt som små rejsebiografer, hvor vi aktivt vælger, hvad vi viser frem til andre. Og
en pointe i bogen er ”hvad med fraklippene?”. Giver det
nogle gange mening at klippe sin film helt forfra, eller
skal vi beholde nogle af de grimme klip også?
Fakta | Annette Bjergfeldt
Annette Bjergfeldt er forfatter, musiker, sangerinde
og sangskriver. Hun romandebuterede i 2020 med
”Højsangen fra Palermovej”. Romanen fik strålende anmeldelser og er efterfølgende oversat til 19
sprog.
Bjergfeldt har det meste af sit liv levet som musiker og sangskriver. Hun har en årrække boet i
USA, hvor hun spillede og skrev sange til sig selv
og andre. Derudover afholder hun workshops for
sangskrivere af alle slags.
Inden ”Højsangen fra Palermovej” har hun skrevet tre børnebøger om pigen Børste samt håndbogen ”Kogebog for sangskrivere”.
I sensommeren 2023 er Bjergfeldt klar med sin
anden roman med titlen ”Mr. Saitos Rejsebiograf”. Det er en kærlighedshistorie i syv bølger, der
strækker sig fra Buenos Aires til New Foundland i
tiden 1910- 1990. En roman om længslen efter at
høre til og finde sin familie, selvom man ikke rigtig
har nogen. Og en historie om en fiskerdreng med
rav i øjnene, om filmmagi og bjerge af sko. Om
fraklip og kærlighed i alle størrelser.
Du skriver eventyrligt, forunderligt og farvestrålende.
Hvad vil du gerne give din læser med sig?
- Jeg vil virkelig gerne huske folk på, at det er et ret mirakuløst lotteri, vi har vundet her. Dét, at vi overhovedet
er her på planeten. Måske er det min drøm at kunne
skrive en champagnegalop sådan rent sprogligt. Så
læserne får lov til at drikke et ordentligt glas og mærke
boblerne sive ind. Det betyder ikke, at der ikke er sorg.
For det skal der også være. Men hvis man kan finde sit
glas igen, når man så har været nede, hæve det og
sige: ”Så stiger boblerne igen”... Det vil jeg gerne bidrage til.
Foto: Sif Meincke
For verden er grusom nogle gange. Suzanne Brøgger skriver om Fru Tone, at hun gerne ville være et
gram i den rigtige vægtskål. Jeg skriver for at få folk til
at sætte sig op på en sproglig åkande og så sejle ind
i fortællingen. Og jeg ved jo godt, at det ikke er sådan,
det er, når man så bagefter skal ned og handle i Brugsen, men ting sker jo, de meste fortryllende ting sker i
verden, og det prøver jeg at sætte lys på.
Tænk, hvis man en dag lavede en hel tv-avis kun
med alle de fantastiske ting, der er sket i løbet af en
dag. Det ville vi jo synes var noget pladder, men alligevel,
tænk engang… Det hele handler jo om klip og fraklip, om
hvad vi vælger at kaste lys på. Og det gør ”Mr. Saitos
rejsebiograf” også.
Du kan møde Annette Bjergfeldt den 25. oktober på
Horsens Bibliotek, hvor hun fortæller om ”Mr. Saitos
rejsebiograf”. Arrangementet er en del af ”Grøn
fællesspisning og foredrag”, og du kan købe din billet
på bibliotekets hjemmeside.
25