Bladet - Horsens Kommunes Bibliotekers magasin - copy - Magasin - Side 30
Danmark har fået en klimasang:
”Den skulle
hverken være lalleglad
eller for trist”
Musikerne Jonas Dueholm og Ida Wenøe fortæller om at finde den rigtige
balance i tilblivelsen af Danmarks nye klimasang.
Af Gro Johanne Vase, formidler | Foto: Hjalmar Krüger Lindø
D
et regner med muligheder.” Sådan lyder
første sætning i Danmarks nye klimasang
af samme navn.
Sangen blev udvalgt som vinder af
konkurrencen ’Danmarks nye klimasang’
under bibliotekernes verdensmålsuge, UGE17, hvor
mere end 100 indsendte deres bud på, hvordan sådan
én kunne lyde.
Dommerkomitéen, der bestod af musiker Katrine
Muff, komponist Rasmus Skov Borring og direktør i Danmarks Biblioteksforening, Michel Steen-Hansen, valgte
imidlertid at lade sejren gå til Jonas Dueholm og Ida
Wenøe.
Jonas Dueholm har skrevet teksten til sangen, som
han blandt andet er blevet inspireret til gennem sit arbejde som højskolelærer på Den Rytmiske Højskole.
”Herude er jeg tæt på naturen og ser årstidernes
skiften, men jeg er også tæt på de unge og har mange
gode snakke med dem om, hvad der bekymrer dem.
Og klimaet fylder noget. Derfor skal det også have en
plads i sangkulturen,” forklarer han, da jeg ringer ham
op på en af hans vanlige gåture i naturlandskabet i
Odsherred, hvor højskolen ligger.
”Udfordringen var at skrive en klimasang, som folk
har lyst til at synge. Den skulle ikke være en løftet pegefinger, men den skulle heller ikke være holdningsløs.
Det var vigtigt for mig at sige, at vi kan gøre meget,”
fortæller Jonas Dueholm om arbejdet med teksten.
og blandt andet har trådt sine musikalske barnesko på
Kulisselageret i Horsens, hvor hun også har optrådt flere gange.
Ida Wenøe kom med et bud på en melodi, og derefter havde de, fortæller hun, en rigtig god og nørdet
pingpong om, hvordan rytmen skulle være.
Også for Ida Wenøe var det vigtigt at finde en god
balance i arbejdet med den nye klimasang.
”Jeg havde lyst til at bringe noget melankoli ind i
sangen – eller måske nærmere en eftertænksomhed.
Det er jo en hårfin balance, for den skulle hverken være
lalleglad eller for trist,” fortæller Ida Wenøe.
Du kan se en video og downloade både tekst og
noder på www.uge17.dk/klimasang. Men du kan også
se teksten på bagsiden af dette magasin.
Ida fra Træden satte musik til
Jonas Dueholm har selv skrevet flere melodier, men da
han havde svært ved at finde den rette til ”Det regner
med muligheder”, rakte han ud til sanger og sangskriver, Ida Wenøe.
”Jeg kendte ikke Jonas i forvejen, så det var en ære,
at han syntes, mit tonesprog passede til hans lyriske
arbejde,” fortæller Ida Wenøe, der er opvokset i Træden
Jonas Dueholm (th) er musiker og højskolelærer og har skrevet
teksten til ”Det regner med muligheder”. Ida Wenøe (tv) er sanger og sangskriver og opvokset i Træden ved Brædstrup. Sammen
fandt de melodien til Danmarks nye klimasang.
30