Bladet - Horsens Kommunes Bibliotekers magasin - copy - Magasin - Side 38
Horsenshadet
i litteraturen
Horsens får én over nakken både i Niels Franks ”Fanden tage dig” og Glenn Bechs
”Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet”, der begge udkom i efteråret 2022.
Dykker man længere ned i bøgerne og deres medieomtale, lader vreden mod
byen dog til at være mere kompleks end som så.
Af Gro Johanne Vase, formidler | Foto: Se portrætfotos
M
ed bøger som Glenn Bechs manifest ”Jeg
anerkender ikke længere jeres autoritet”
og Niels Franks brutale historie om drabet på hans søster fremstår den østjyske
by nu som kroneksemplet på noget nær
en dansk velfærdsdystopi.”
Sådan skrev Christian Johannes Idskov i Politiken i kølvandet på udgivelserne af Glenn Bechs ”Jeg anerkender
ikke længere jeres autoritet” og Niels Franks ”Fanden tage
dig” under overskriften ”I 2022 gik litteraturen helt ad Horsens til”.
Fælles for de to udgivelser er nemlig, at Horsens spiller
en central rolle som kulisse for nogle forfærdelige erfaringer, som de to forfattere hver især deler ud af i deres
bøger.
Og den deraf afledte vrede mod byen er til at tage at
føle på hos de to eksilhorsensianere.
”Bøgerne handler på hver sin vis om at sidde fast i
Horsens og forsøge at frigøre sig. En tveægget vrede til
byen løber gennem forfatternes skrift,” skrev en tredje eksilhorsensianer, Kristian Lynggaard, blandt andet om de
to udgivelser i litteraturtidsskriftet Vagant.
- Et stort raseri kom ind fra højre
og farvede alt. Det gav kun
mening for mig at skrive et
manifest. Et kampskrift.
”Jesus fra Horsens”
Dykker man mere ned i bøgerne og den massive medieomtale, der har været af dem begge, lader vreden mod
Glenn Bech fotograferet af Sara Galbiati.
byen dog til at være mere kompleks end som så.
I ”Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet” beretter Glenn Bech om en barsk opvækst præget af homofobi og nedbrydende mobning som del af arbejderklassen
i 90’erne og 00’ernes Horsens, som han også betegner
som ”det danske Trumpland”, men det er i lige så høj
grad storbyen, kultureliten og den ifølge forfatteren hykleriske forestilling om, at alle har lige muligheder, der står
for skud i bogen.
”Et stort raseri kom ind fra højre og farvede alt. Det gav
kun mening for mig at skrive et manifest. Et kampskrift.
For jeg var ved at brænde sammen over den kløft, der er
mellem os i Danmark. Vi er overhovedet ikke lige,” fortalte
han i et interview med Horsens Folkeblad tidligere på året.
Manifestet har fået flere anmelderroser med på vejen,
men særligt begejstret var Weekendavisens anmelder,
Linea Maja Ernst, der blandt andet kaldte Glenn Bech for
”klassekampens duks” og ”Jesus fra Horsens”:
”Han komplicerer de sædvanlige politiske kampe
38