Bladet - Horsens Kommunes Bibliotekers magasin - copy - Magasin - Side 6
Bibliotekssprog
Har du fået mulkt?
Bibliotekerne har deres helt egne ord, der ikke bruges så ofte uden for materialesamlingen. Her er et par udtryk, du kan støde på, når du bruger biblioteket.
Af Janus Andersen, formidler
tilfældet her. Bortset fra at DK5 hjælper dig til at regne
ud, hvor bøgerne står. Og mere præcist fagbøgerne,
som er samlet efter det emne, de handler om. Det betyder, at man ikke behøver at have en lang liste med
navne, hvis man er interesseret i 2. verdenskrig, men
blot kan lede under 91.93. Det er nemlig DK5-nummeret
for den del af historien. Eller 64.12, hvis du vil finde bagebøger. Men nogle gange kan det være en god ide med
en seddel alligevel. Er du f.eks. interesseret i dansk som
andetsprog, skal du finde hen under 37.1489699, og dét
er en lang smøre at huske.
”Materialer”
Der har allerede sneget sig et biblioteksord ind herover, nemlig ”materialesamlingen”. Måske har du bestilt en sær, gammel bog via bibliotek.dk og fået svar
tilbage om ”materialet”. Men hvorfor snakke om materialesamling, når man kunne bruge begreber som
bogpalads eller videnskollektion, der har noget mere
schwung? Det hænger sammen med en gammel opfattelse af, at biblioteket kun låner bøger ud. Og i dag
går folk stadig ud af dørene med bøger - men også
med musik, brætspil, tegneserier, et sparometer eller
en terapidyne. Og der må vi bibliotekarer bøje os for
realiteterne: Nogle gange er det kedelige ord det mest
dækkende. Derfor laver vi ”materialevalg”, når vi køber
nyt til biblioteket, og ”materialepleje”, når vi vælger de
bøger, film og så videre, der skal kasseres.
”Katalogisering”
Har du nogensinde været på jagt efter en ældre bog,
hvor du ikke kendte forfatter og titel? Så har du måske
hørt en bibliotekar mumle noget om, at de er ”katalogiserede, som en vis herre læser Bibelen”. Eller noget i den
retning. Det sker, fordi bibliotekarer er passionerede, og
fordi bibliotekssystemer ikke søger i fuldtekst, som f.eks.
Google gør det. I stedet søger man i katalogiseringerne – systematisk, men også med korte beskrivelser af
materialerne: Med emneord, beskrivelser og andre metadata. Og hvis man kender det system, kan man søge
meget specifikt på en måde, som Google ikke kan, ligesom der selvfølgelig også er mangler. Bibliotekssystemet kan være en barsk partner, der ikke tolererer slåfejl,
men det belønner også kreativitet. Og nogle gange må
man mumle et par bandeord, når man slås med det,
men det betyder ikke, at vi ikke holder af det.
”Fjernlån”
Man kunne tro, at ”fjernlån” var noget fra corona-pandemien: At vi slynger de ønskede materialer til låneren
med underhåndskast og afstand. Helt så dramatisk er
det ikke. Fjernlån er bare materialer fra andre biblioteket, og der er det danske samarbejde helt unikt. Findes det på et bibliotek, så kan du højst sandsynligt låne
det på Horsens Kommunes Biblioteker - og endda selv
søge det frem - bare brug bibliotek.dk.
”Alfabetiseringsregler”
Alle ved, at bibliotekarer er glade for alfabetet. Og alfabetet er alfabetet - det går fra A til Å, og der er ikke
rigtig nogle smutveje på ruten. Men hvorfor er det så, at
Cormac McCarthys moderne westerns ikke står, hvor
de burde? Og Yrsa Sigurðardóttirs iskolde krimier står
under Y i stedet for S? Det skyldes alfabetiseringsreglerne; mere specifikt: præfikset Mc ordnes som Mac, og
islandske forfattere alfabetiseres efter islandsk navneskik efter fornavnet. Alfabetet er stadig alfabetet, men
der er visse ting, som er svære at få med i alfabetsangen.
”Mulkt”
Du skal nok have været heldig, hvis du har hørt ordet
mulkt på biblioteket - eller også er du oppe i årene. Men
ikke desto mindre vil jeg lige tage det
med her, for det er, hvad min barndoms bibliotek kaldte bøder, og
det er sjældent, det bruges i dag.
Husk, du kan
Men det er også sjældnet, folk
betale din mulkt
betaler bøder, da de har mulighed for at blive varskoet - både
online
på mail og app, inden de lånte
materialer skal afleveres igen. Vi
ses blandt materialer og fjernlån.
”DK5”
Man ved, matematikken bliver besværlig, når den involverer bogstaver, men det er heldigvis ikke dét, der er
6