Skriveskolens antologi efterår 2021 - Bog - Side 12
”Skulle Zamira også de her ting,
da hun ikke var gammel nok til
skolen?” spurgte jeg.
Mor lignede et spørgsmålstegn.
”Øh ... jada,” sagde mor fortvivlet. ”Nå men vi ses, min skat!” sagde mor og kyssede mig på panden. Inden længe var hun også
gået.
Mor lærte mig at læse, skrive,
regne og sådan, da jeg var 5 år.
Det gjorde hun et par år. Så stoppede hun og fik et arbejde. Der var
Zamira også gammel nok til at gå
på Fe-skolen. Så mente mor også,
at jeg var gammel nok til at få alle
opgaverne, jeg får nu.
I dag var der ikke så mange ting på listen. Det var vel til at
overskue. Først på sedlen stod der,
at jeg skulle tage til byens krystalmarked og købe en en krystal. Mor
havde lagt nogle penge på bordet.
Jeg puttede dem i min lille taske
og tog sedlen i hånden.
Vejret var tilpas. Solen skinnede og nogle små skyer dækkede
lidt af den blå himmel. Jeg havde
et par jeans og en lysegrå sweater på. Min cykel stod fint parkeret
uden for huset. Jeg trak den ud af
skov vejen og ned til skovens ende,
hvor jeg hoppede på.
Jeg drejede ind ad en lille sti,
som førte mig lige ned til markedet. Jeg parkerede cyklen, tog
sedlen og kiggede. Jeg skulle skaffe en stor mos agat. Det store træskilt stod højt på den anden side
af vejen. I træet var der skraveret
Krystalmarkedet.
Jeg gik hen til en af de mange
små boder. ”Hej har i en stor mos
agat?” spurgte jeg manden.
”Nej desværre, men jeg tror, at
bod nummer syv har,” sagde han
smilende og pegede over på et
stort, blåt telt.
”Ok tak” sagde jeg og gik videre.
Boden var stor, og der var også
flere mennesker til at betjene. ”Har
i en stor mos agat?” spurgte jeg en
af damerne. ”Nej desværre vi har
lige solgt den sidste ... men vi prøver at finde nogle ... de er jo tæt på
de mørke ånders rige,” hviskede
hun.
”Hvad er det!?” spurgte jeg.
Men intet svar kom der.
”Jeg kan vise dig det,” sagde en
stemme bag mig.
Jeg vendte mig hurtigt.”Hvem
er du?”