Skriveskolens antologi efterår 2021 - Bog - Side 14
men. Hendes ro var den perfekte
kontrast til hans sommetider rå
ord og dionysiske livsstil. Når han
var sammen med hende, føltes det
som om, at han kunne låne noget
af hendes ro. Som om han endelig
kunne trække vejret ordentligt og
slappe af.
Han sparkede til en sten, før
han tog en dyb indånding og sagde:
”Jeg ville bare ønske, at det
kunne være sommer for altid”.
De stod over for hinanden. Ud
af øjenkrogen kunne han se, at hun
vendte sig mod ham. Hun omfavnede ham, og han stod frossent,
før han endelig trak vejret og gengældte omfavnelsen. Sådan stod
de i noget tid.
”Jeg ved det,” sagde hun. ”Sådan har jeg det også nogle gange”.
Hun brød omfavnelsen for at
kigge op på ham. Hun lo og fjernede et rødt blad fra hans hår.
”Nej, se nu der! Der var et blad i
dit hår.”
”Ja, det var der da også,” sagde han til hende og smilede. Han
tog bladet og kiggede lidt på det,
før han forsigtigt lagde det i lommen.
”Skal vi ikke gå videre, så vi kan
komme hjem? Det er ved at blive
mørkt. Det kan være, at vi kan se
en film eller noget senere,” spurgte
hun.
”Jo, det lyder godt,” sagde han
og tog hendes hånd. De gik hjemad sammen i aftensolen.
”Når han var sammen med hende,
føltes det som om, at han
kunne låne noget af hendes ro.
Som om han
endelig kunne trække
vejret ordentligt og slappe af.”