Skriveskolens antologi efterår 2021 - Bog - Side 16
Test Af Værdighed
Oliver Pedersen
D
er bliver banket på døren.
Lyden dunker i hovederne på familien. Ikke til at
holde ud. Der bliver råbt
på den anden siden af døren, den
side hvor skoven åbner sig for en.
Dens majestætiske, høje træer får
en til at føle sig alt for lille. Det er
den side, man ikke gider at være
på. Familien vil helst væk fra døren
og helt hen i den anden ende af
huset og ud derfra. Men der er de
allerede.
Der mangler bare en dør. Bag
væggen, ligger den verden de levede i. Man kan se det ud af vinduet, men fristende som det end
er, findes der ingen vej til den side.
Den er der ikke, når man først har
fundet sig fanget inde i dette hus.
Stemmen på den anden side
af døren begynder at råbe højere,
utålmodigheden flår sig selv ind i
huset, og skræmmer familien endnu en gang. Nu kan de ikke gemme sig mere. De tør ikke at trodse
mere. Faren rejser sig op, og tager
moren i hånden. De kigger ned på
deres små tvillingebørn, som udmærket forstår hvad der foregår,
og deres unge sind kan ikke klare
det. De græder. Gråden kaster sig
på forældrene, som står der med
små tårer i øjnene. De har fejlet
som forældre, tænker de. Hvordan kunne de ikke beskytte deres
egne børn? Nu kan de ikke gøre
andet end at tvinge børnene op på
fødderne, som kæmper med alle
deres kræfter for at få lov at sidde ned igen i fosterstilling, men en
forælders hånd giver aldrig slip på
dets barn. Børnene bliver tvunget
hen til døren, og ud på den anden
side. Der står træerne.
“Det var fandme på tide,” siger manden, der havde ventet på
dem i et stykke tid. “Hvorfor skal
alle være så besværlige? Det her
er tredje gang i dag.”
De går igennem skoven med tomme hoveder og bind for øjnene,
og børn der ikke kan stoppe med
at kæmpe imod, imens gråden
gør forældrenes hjerter tungere.
En fredfuld masse af syngende
fugle i træerne hjælper dem ikke.
Det minder dem kun om hvad der
engang var. Skoven var sikkert
smuk her i efteråret. Orange og
røde blade, der venter på deres