Skriveskolens antologi efterår 2021 - Bog - Side 18
Der står faren på toppen af bjerget,
over for kvinden iklædt uld, broderet med de ni landes symboler
på hele kroppen. Faren ser straks
Sylvias symbol på hendes bryst. Et
stort lilla blad med en ødelagt pil
skudt igennem det. Farens hjerte
pumper frygt og nervøsitet gennem hans krop. Han ber til Hagradar, guden af held. Lad ham ikke
trække Sylvia.
“Dette vil blive dit nye hjem,” siger hun med en alt for dyb stemme
for en kvinde, tænker faren, dog giver det et ryk i ham. Han tror, at det
må være meningen. Hun rækker
ham et kort. Han vender det om,
ser bogstaverne stavet med farven
af sølv, læser det for ham selv, og
hans øjne skyder op. Baran. Hans
tomme hoved bliver fyldt med lettelse, imens han presser kortet ind
mod sit bryst. Baran. Kendt som
det letteste sted at overleve. Han
havde aldrig drømt om at dette
ville ske. Han kigger nu på kvindens mave, hvor Barans symbol
er broderet ind i ulden. Tre sværd
der mødes med deres spidse og
sender en lille flamme ud ved tippen. Navnet runger i hans hoved.
Selvom Baran stadig er et helvede
ligesom alle de andre, gør det ham
alligevel lykkelig. Han kigger bagud mod hans familie. Hans glæde
forsvinder. Det kan jo være at de
stadig trækker Sylvia. Måske kommer de til at trække Baran? Det ville være for godt til at være sandt,
tænker han, men uanset hvad der
sker med dem, er han glad for sin
egen skæbne. Han kigger på kvinden igen, og hun siger: “Lad Baran
være dit hjemland,” og så viser
hun ham den vej, han skal gå. Han
traver hen mod den grusvej, hun
peger på. Den svajer sig gennem
skoven ned ad bjerget, og denne
gang er der kun Barans symbol at
se. Han går ned ad grusvejen, og
nu er han endnu engang spærret
inde bage høje, tykke mure.
Læs mere
om Skriveskolen
lige her