Skriveskolens antologi efterår 2021 - Bog - Side 5
den tovingede bragte en mørk
æra med sig.
Irritationen kogte vildere i mig
nu og overtog al pladsen for smerten, da den fremtvang en før total
borte kraft. En energi skød gennem
mit fulde legeme og fyldte mig
med en nærmest euforisk fornemmelse. Kraften vakte en enorm
energi, som lagde sig over mit sind
og i stigende tempo sluttede sig
tættere om mit indre. Aldrig havde jeg i mit liv oplevet en saadan
følelse af… ja, nærmest magt.
Kraften ruskede i mine arme, saa
bæstet-i-den-kulsorte-fjerdragt
flyttede paa sig og til sidst gjorde
omkring med sine to store sejl og
saa sejlede ud mod horisonten
paa en nærmest sindrig maade.
Sorte fjer hvirvlede op i luften og
lagde sig paa mine bare plama-
ger. Mine graa haar dalede da til
jorden og lagde sig som et tyndt
tæppe paa den nøgne jord.
En tung følelse satte sig om
mine legemsdele, og jeg følte mig
langsomt mere døsig. Pludselig vistes bruddele, af hvad der engang
maatte have været samlet som
eet stort maleri, på min nethinde.
Det hele forekom nu som et stort
taaget virvar. Et virvar af minder.
Da stod det endelig klart. Det var
mine minder.
Saa indtog en paa een gang
isnende og betryggende ve mit
fulde individ og slap en let brise ud
mellem mine læber - som pusten
paa et vaklende daadyr. Jeg kastede et sidste blik mod horisonten
og fik et glimt af min gerningsmand, før jeg lukkede øjnene i og
efterlod mit levn.
”Jeg mærkede de
modbydeligt spidse kløer skære
ind i mit kød. Mine aarer skreg
af bar smerte, som sprængtes
de langsomt
en efter en.”