Skriveskolens antologi efterår 2021 - Bog - Side 9
er fare. Der hvor jeg har holdt til hele
mit liv.
Jeg bevæger mig ind gennem labyrinten af telte, der står så flot med
mønstre og tegn på de grå teltduge.
Jeg drejer om det sidste telt og når til
Pladsen. Pladsen er en cirkel i skovbunden, der er fri for træer og telte.
Som en lysning i skoven.
I midten af Pladsen står totempælen. Høj og mørk tårner den sig op og
beskytter mit folk mod onde gerninger. Totempælens træ er skåret ud i
forskellige former af ulve med gevirer
og ørne med horn.
Fra teltene kommer folk frem på
Pladsen og samles rundt om Tari, vores bedste kriger blandt folket. Han
hæver armen for at få ro. Så råber han
ud til alle menneskene:
“Jeg har en trist nyhed.”
Alle bliver straks helt stille.
Træernes blade rasler ikke mere,
og fuglene er stoppet med at synge.
Det er som om hele skoven holder vejret.
“Vores høvding er syg. Meget syg.”
Tari ser barskt ud over forsamlingen.
“Han kan ikke rådgive os, hvis vi har
brug for hjælp. Så han har bedt mig
om at sige, at det nu er hans datter,
der har styringen.”
Jeg stivner. Det er jo mig. Mig, der
er datter af høvdingen. Jeg kan jo
slet ikke finde ud af at rådgive en hel
stamme. Der er jo flere år til, at jeg skal
til at læres op til høvding. Slet ikke nu.
De andre på min alder er allerede begyndt at fange fisk og jage, så deres
familier kan få mad. Og så er der mig,
der stadig løber rundt og leger, klatrer i træer og svømmer for sjov i vandet. Jeg burde slet ikke rådgive en hel
stamme. Det kan jeg faktisk ikke. Slet
ikke.
Alles øjne rettes mod mig. Jeg
træder forsigtigt frem. Står så stille
lidt og bevæger mig langsomt ind i
midten. Mod Tari og totempælen. Folk
træder til side, så jeg kan komme forbi. Grenene knaser under mine fødder,
og det føles som om, der er uendelig
langt til midten af Pladsen.
Endelig når jeg Tari, og han viser
mig hen mod det største af teltene.
Mit hjem.
“Han er derinde.” Siger Tari og peger.
Jeg går med tunge skridt hen mod
teltet. Jeg kigger op mod himlen og
ser de store trætoppe danne en beskyttende dyne.
Den vil passe på ham.
Skoven.