Ret og Indsigt 2024-1 - Flipbook - Side 11
Ret & Indsigt 1 | 2024 11
sådan, så borgeren ikke fejlagtigt kan
opfatte vejledningen som en bindende
forhåndsbesked eller en afgørelse, som
borgeren kan støtte ret på.
anledning til tvivl om, at kommunen
kun har ydet vejledning og ikke har
givet en bindende forhåndsbesked
eller har truffet en afgørelse.
I den konkrete sag havde en kommune
givet en husejer forbud mod at etablere en kvist på sin ejendom. Husejeren
var af den opfattelse, at en sagsbehandler i kommunen under en telefonsamtale tidligere i sagsforløbet havde givet
en bindende forhåndsbesked om, at
husejeren kunne få byggetilladelse til
kvisten. Husejeren mente derfor, at
kommunen var afskåret fra sidenhen
at nedlægge et forbud mod etableringen af kvisten.
Om en tilkendegivelse fra kommunen
udgør vejledning eller en bindende
forhåndsbesked eller en afgørelse, må
altid vurderes konkret.
Sagsbehandleren havde under telefonsamtalen oplyst, at ansøgningen umiddelbart kunne godkendes, hvis bredden
af kvisten blev indsnævret.
Ombudsmanden udtalte, at kommunen
ikke under telefonsamtalen havde givet
borgeren en bindende forhåndsbesked
om byggetilladelse. Kommunen var derfor ikke afskåret fra at nedlægge forbud mod, at borgeren efterfølgende
etablerede kvisten.
Hvilke kriterier lagde ombudsmanden
vægt på?
Ombudsmanden lagde i sagen vægt
på, at borgeren efter det oplyste ikke
havde anmodet om et bindende svar
om byggetilladelse, og at kommunen
ikke havde brugt formuleringer af den
karakter.
I udtalelsen blev der også lagt vægt
på, at konteksten for kommunens
udtalelse var en vejledningssamtale
om, hvad der manglede i borgerens
byggeansøgning. Det blev ligeledes tillagt vægt, at udtalelsen blev fremsat
mundtligt, og at telefonsamtalen fandt
sted på et tidligt stadie i borgerens
byggesag, hvor der endnu ikke forelå
endeligt materiale til brug for ansøgningen.
Vejledning eller bindende forhåndsbesked, henholdsvis afgørelse?
Af ombudsmandens udtalelse fremgår
også, hvilke kriterier der mere generelt
bør indgå i vurderingen af, om en udtalelse har karakter af vejledning eller
en bindende forhåndsbesked, henholdsvis en afgørelse.
Jo mere præcist, der svares, og jo
mere konkret vejledning, der ydes,
desto vigtigere er det, at vejledningen
ydes på en måde, der ikke kan give
Ved vurderingen indgår det blandet
andet, om tilkendegivelsen er i overensstemmelse med gældende ret. Det
indgår også, om tilkendegivelsen i sin
kontekst og ordlyd fremtræder som et
tilsagn, som borgeren berettiget kan
knytte forventninger til. I den forbindelse har det betydning, hvor præcis,
udførlig og entydig tilkendegivelsen er,
samt om kommunen over for borgeren
har taget forbehold for, at der alene er
tale om vejledning.
Eksempel: I en situation, hvor en
kommune udtaler sig om, hvordan
et konkret sagsforhold vil blive retligt bedømt i forbindelse med en
senere afgørelse, vil der senere
kunne opstå spørgsmål om, hvorvidt kommunens udtalelse udgør
en bindende forhåndsbesked, og
kommunen derfor er forpligtet til
at træffe afgørelse i overensstemmelse med den retlige vurdering i
udtalelsen.
I vurderingen ses også på, om den
henvendelse, der har givet anledning
til kommunens tilkendegivelse, fremtræder som en anmodning om en bindende forhåndsbesked eller afgørelse,
og om borgeren har fremstillet sagsforholdet korrekt og tilstrækkeligt. En
kommune vil ikke være forpligtet til at
træffe afgørelse i overensstemmelse
med en tidligere tilkendegivelse, hvis
det senere konstateres, at tilkendegivelsen var baseret på fejlagtige eller
ufuldstændige oplysninger fra borgeren.
Det er ikke afgørende, om tilkendegivelsen er mundtlig eller skriftlig, da
begge former vil kunne binde kommunen. Der er dog en formodning for, at
der kan knyttes mere begrænsende
forventninger til en mundtlig tilkendegivelse. I praksis vil det i øvrigt være
en forudsætning for at tillægge en
kommunes mundtlige tilkendegivelse
bindende virkning, at tilkendegivelsens
indhold kan fastslås med den nødvendige sikkerhed.
Gode råd om kommuners vejledning
For at undgå tvivlsspørgsmål er det
vigtigt, at kommuner er opmærksomme på at tydeliggøre over for borgere, om de i den konkrete situation
giver vejledning, eller om der gives en
bindende forhåndsbesked eller træffes
en afgørelse. Jo mere konkret sagen
og borgerens forespørgsel er, jo større
grund til at være tydelig fra kommunens
side.
Ved mundtlig vejledning i konkrete
sager er det en fordel at gøre
opmærksom på, at der alene er tale
om vejledning, og at kommunen ikke
på et senere tidspunkt vil være forpligtet til at træffe afgørelse med et
bestemt indhold. Ved skriftlig vejledning anbefales det, at der indsættes
en passus med et forbehold om, at der
alene er tale om vejledning.
Forudsætningen for at kunne efterleve
dette er selvsagt, at den kommunale
medarbejder selv har gjort sig klart,
om der er tale om vejledning eller om
en bindende forhåndsbesked, henholdsvis afgørelse.
Ved mundtlige drøftelser og udtalelser
skal kommunen sikre sig, at der tages
præcise notater om drøftelserne og
karakteren af kommunens tilkendegivelse. Dette både af hensyn til borgerens retssikkerhed og kommunen selv.
Rikke Søgaard Berth
Partner, advokat
rsb@horten.dk
Malene Graff
Specialistadvokat
mgr@horten.dk
Jennie Gottfredsen
Advokatfuldmægtig
mgr@horten.dk