Ret og Indsigt 2024-1 - Flipbook - Side 13
Ret & Indsigt 1 | 2024 13
samt fx målgruppe og specialiseringsgrad. Her kan der indhentes information
fra Tilbudsportalen, ligesom tilbud fra
den enkelte leverandør skal indhentes.
Denne model for takstfastsættelsen er
nærmere reguleret i friplejeboliglovens
§ 32, stk. 3, og afregningsbekendtgørelsens § 7.
Efter bekendtgørelsens § 8 skal kommunalbestyrelsen kunne dokumentere,
at det alternative (sammenlignelige)
tilbud rent faktisk kan levere den hjælp
og støtte, som borgeren er visiteret til.
Friplejehjemmet har krav på at få
fremlagt kommunens beslutningsgrundlag.
Er der sammenhæng mellem takster
og omkostninger?
Når de fleste kommuner i praksis vælger
at fastsætte taksterne på baggrund af
kommunens egne gennemsnitlige, langsigtede omkostninger (nr. 2 ovenfor),
står det efter 2015 i vidt omfang kommunen frit for, hvordan fastsættelsen
skal ske. Årsagen er, at friplejeboligloven og afregningsbekendtgørelsen
ikke giver en entydig opskrift på fremgangsmåden ved beregning af taksterne.
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) udgav i 2023
“Evaluering af afregningssystemet for
friplejehjem”, der havde til formål at
afdække, om det nye afregningssystem
havde skabt sammenhæng mellem
taksterne og den enkelte kommunes
omkostnings- og serviceniveau. Denne
sammenhæng var det afgørende formål
med ændringen i 2015.
I evalueringen konkluderede VIVE bl.a.
ud fra undersøgelser af 53 friplejehjem
(2022):
• 38 friplejehjem afregnes efter det
nye takstsystem. Ud af disse 38
afregnes 30 efter en kommunalt
fastsat takst (det vil sige nr. 2 ovenfor).
• Gennemsnitlig døgntakst (inkl. sygepleje og eventuelt kosttilskud) i 2021
for 18 undersøgte kommuner var lidt
over 1.300 kr. Spændet var fra 1.100
kr. i den billigste til 1.600 kr. i den
dyreste kommune.
• De deltagende kommuner udtrykte
tilfredshed med det nye afregningssystem. Friplejeleverandørerne
udtrykte tilsvarende tilfredshed, men
oplevede også, at en mindre del af
kommunerne havde problemer med
at beregne retvisende takster. Både
kommuner og leverandører efterlyste
yderligere vejledning på området.
• Deltagerne i undersøgelsen pegede
på, at det nye afregningssystem i
nogen grad havde indfriet formålet
om at sikre sammenhæng mellem
takster og den enkelte kommunes
omkostnings- og serviceniveau.
Regulering – hvordan skal den
kommunale beregning foretages?
Beregningsgrundlaget, når kommunen
har et tilsvarende tilbud (nr. 2), er nærmere reguleret i afregningsbekendtgørelsen. I beregningen skal alle direkte
(fx løn, materialer, tjenesteydelser, husleje mv.) og indirekte omkostninger (fx
kontorudgifter, it, administration,
udvikling) indgå, jf. bekendtgørelsens
§ 3, stk. 3.
Omkostninger relateret til myndighedsudøvelse og levering af sygeplejeydelser skal ikke medtages, jf. afregningsbekendtgørelsens § 3, stk. 4.
Herudover skal beregningen ske med
udgangspunkt i Indenrigs- og Sundhedsministeriets vejledning om
omkostningskalkulationer, jf. afregningsbekendtgørelsens § 3, stk. 3.
Vejledning om afregning af friplejeboligleverandører (nr. 10329 af 21. december 2017) indeholder herudover i bl.a.
afsnit 7-10 en beskrivelse af fremgangsmåden, herunder fremgangsmåden,
når kommunen ikke har et tilsvarende
tilbud (nr. 3 ovenfor).
Endelig er spørgsmål om beboernes
egenbetaling og mellemkommunal
refusion reguleret i bekendtgørelse om
takster for egenbetaling og om mellemkommunal refusion for tilsyn med service i friplejeboliger (nr. 1245 af 15.
december 2008).
“Indtil kommunalbestyrelsen har
beregnet en afregningspris i henhold til denne bestemmelse, afregnes friplejeboligleverandøren til
den vejledende takst, som friplejeleverandøren har fastsat i
henhold til lov om friplejeboliger
§ 32, stk. 1, jf. servicelovens § 174.”
Værktøjer og øvrige kilder
KL og BDO udarbejdede på baggrund
af bl.a. ovennævnte usikkerhed beskrevet i VIVE-rapporten i 2023 en vejledning til beregning af friplejeboligtakster. Denne vejledning, der i modsætning til de øvrige omtalte vejledninger
således ikke er udstedt af en myndighed, kan findes på KL’s hjemmeside.
Vejledningen indeholder i afsnit 5 en
uddybning af opgørelsen af omkostningerne (direkte/indirekte/fællesomkostninger/overhead mv.).
Ud over vejledningen blev der også
udviklet følgende:
• Excel-skabelon til kommunens konkrete beregning af friplejeboligtaksten
• Tjekliste over omkostningsposter
Disposition til et notat, hvori kommunerne kan beskrive fremgangsmåden.
Tips til takstfastsættelse:
1. Skab på et tidligt tidspunkt i
processen en tæt dialog mellem
kommune og friplejeleverandør
om takstfastsættelse: Skal det
ske efter aftale eller ved kommunens fastsættelse? Hvordan skal
inflation håndteres? Hvor ofte
skal taksten reguleres?
2. Vær fra kommunal side på et
tidligt tidspunkt opmærksom på,
om kommunen har et tilstrækkeligt (og præcist) eksisterende
beregningsgrundlag – eller om der
er behov for opdatering heraf.
3. Brug de tilgængelige redskaber
(bekendtgørelser, vejledninger mv.).
Rikke Søgaard Berth
Partner, advokat
rsb@horten.dk
Bo Juul Jensen
Advokat
bjj@horten.dk
Rikke Munk Rye Andersen
Director, advokat
rra@horten.dk